Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
At skildre et samfund igennem en lavmælt spændingsfilm, er noget af en opgave instruktøren Debra Granik har sat for sig. Ikke alene formår hun dog at gøre dette, men resultatet er intet mindre end en enorm bedrift i samfund og karakterskildring. Vi følger i filmen den 17-årige Ree, der leder efter sin far, idet han er sporløst forsvundet inden en retssag. Familien bor i de fattige kredse på bøh-landet i USA, og kan vist roligt gå under betegnelsen ”white trash”. Plottet er der med andre ord ikke ufatteligt meget kød på, derfor er det just endnu mere imponerende, hvad Granik kan få ud af filmen. Manuskriptet er tætpakket med spændingssekvenser, men ”Winter’s Bone” ender med at stikke dybere end hvad hensigten først var. Igennem helt eminente skuespillerpræstationer, hvor især Jennifer Lawrence som blev Oscar-nomineret for sin rolle som Ree skiller sig ud, kommer vi virkelig under huden på karaktererne. Ved første øjekast virker alt meget sort/hvidt, men lidt længere inde i filmen, viser stort set alle karaktererne sig at være rigtige mennesker med både gode og dårlige sider, selvom det er de sidstnævnte sider der nærstuderes i filmen.
”Winter’s Bone” sniger sig af sted i et roligt tempo, og med ganske få armbevægelser i selve spændingssekvenserne, er det imponerende hvor intens, dyster og stemningsmættet filmen egentligt er. For det meste skal der en del mere til af virkemidler, men Granik har virkeligt styr på sine teknikker, som jeg håber, bliver et trademark for hende fremover. Med kun en spillefilmtidligere i hendes karriere, er det imponerende hvor bestemt, gennemført og præcis en film som ”Winter’s Bone” er. Vi befinder os, som titlen også siger, i USA's nordlige kulde, nærmere bestemt Missouris, men også i menneskets kolde sider af sjælen. Som filmen skrider frem i historien, bliver det mere og mere klart for os, hvilken skæbne Rees far har lidt og hvorfor. Når det hele afrundes i et mesterligt antiklimaks, ender man med en følelse af afmagt og håbløshed. Det er på ingen måde en opløftende film, men en film der rammer alle de toner, den sigter efter.
Udover en Oscar-nominering til Lawrence, fik Granik også en for sit manuskript, John Hawkes for bedste mandlige birolle og sågar var der også plads til en for bedste film. At ”Winter’s Bone” ikke vandt for noget af dette, er i denne omgang ikke tegn på uduelighed fra akademiet, men nærmere et tegn på, hvor stærkt et filmår 2010 egentligt var. Efter min bedste overbevisning var Hawkes dog det bedste bud i sin gruppe, da hans maniske og samtidig underligt medfølende rolle, har været enorm svær at finde en balancegang med. ”Winter’s Bone” er dog ligegyldig hvad ikke en film, der bør gå i glemmebogen, for det er en vigtig film. Ikke kun pga. dens tema, men hovedsageligt pga. dens mange bedrifter.
Ekstramateriale – 3/6
Programmet ”Hillbilly Up” går i 45 minutter bag om USA’s såkaldte hillbillys, som filmen også beskæftiger sig med. Selvom det måske holder sig nogenlunde på overfladen, er det stadig et interessant program, der er værd at bruge tiden på. Et interview med Debra Granik på 9 minutter er der også blevet plads til, og her får man en fin baggrundsviden om filmen. Desværre er der ikke blevet plads til hverken kommentarspor eller et program der går bag om kameraet.
Mis. Label.
