Skriv en kommentar
Wolfgang Johannes Puck (1949) er en legendarisk amerikansk kok. Hans utrolige historie fortælles i Disney+´ dokumentarfilm ”Wolfgang”.
Wolfgang Puck voksede op i Østrig i en fattig familie, med en stedfader der mobbede drengen i en grad så da han fik muligheden for at flytte til USA, gjorde han det uden at se sig tilbage. Først mange år efter vender han tilbage til fædrelandet. I mellemtiden skabte han sig et navn og et madimperie der gjorde ham til kendisstjerne og superstar.
Det var Wolfgang Pucks mor der skaffede ham en plads i køkkenet på en lokal restaurant som barn. Arbejdet var hårdt og det var først da han blev smidt ud af køkkenet og insisterede på at blive, at han blev taget alvorligt. Fra nu af blev han oplært som kok. En kok med stort talent. Talentet tager han med til USA. Og skal man tro filmen, er den amerikanske madkultur på det tidspunkt, i begyndelsen af 1970´erne, præget af frysemad, halvfabrikata og fastfood. Det laver Puck om på.
Da Puck bliver kok på en restaurant af netop dette tilsnit, og restauranten får elendige anmeldelser, får han mulighed for at lave mad med friske råvarer og udfordrer den amerikanske smag med bl.a det franske køkken. Succesen er enorm men skæmmes af at en kok, en chéf, på det tidspunkt ikke anerkendes som ´madkunstneren i køkkenet´; det er indehaveren af restauranten der hyldes. Resultatet bliver, at Puck åbner sin egen restaurant, den nu legendariske Spago i 1982 mere end god hjulpet på vej af sin første kone. Resten er historie; ´de kendte´ valfarter til restauranten, anmeldelserne er mere end begejstrede, medierne følger med – Puck får bl.a. eget TV-madprogram og han får også tid til at udgive kogebøger. Ca. 20 restauranter i Pucks navn åbner i USA. Noget der ligner et madimperie bygges op: Wolfgang Puck Companies består bl.a. af Wolfgang Puck Fine Dining Group, Wolfgang Puck Worldwide, Inc. og Wolfgang Puck Catering.
Filmen fortæller denne historie ganske traditionelt med interview med hovedpersonen selv samt folk omkring ham, familie, ansatte og madanmeldere og TV-klip fra de mange udsendelser, som Puck har medvirket i. Der er ganske korte iscenesættelser fra barndommen, da Puck som dreng smides ud af den første restaurant og beslutter at kæmpe selv for at blive kok.
Traditionel er også historien i den forstand, at vi præsenteres for et overmåde sympatisk menneske der må gå meget ondt igennem i barndomshjemmet med den onde stedfar og i uforstanden han møder på den første østrigske og den første amerikanske restaurant, men som ikke desto mindre med benhård vilje og stor kreativitet arbejder sig op og får succes.
Det er desværre ikke mange originale retter fra Pucks hånd der præsenteres. Fokus ligger først og fremmest på hans vilje til at arbejde sig op og få succes.
Man lægger mærke til, at i filmens forsøg på psykologisering indser Puck sidst i filmen, at det benhårde slid til syvende og sidst ikke handlede om at bevise over for stedfaderen, at han var noget værd, men at han simpelthen elskede at lave mad! Og også den dårlige samvittighed over ikke at have været der for sin familie men for sine restauranter og kogekunst finder sin lykkelige afslutning, da sønnen går i faderens fodspor. I en af filmens sidste scener steger far og søn sammen en wienerschnitzel. Og på den måde vender Puck også hjem til sit fædreland Østrig igen.
