Som barn flytter Rebecca midlertidigt sammen med sin bedstefar i et hus ved havet. Her møder hun drengen Thomas, hvor den første kærlighed får mulighed for at blomstre. Da Rebecca flytter til Japan sammen med sin mor, ville det normalt have været enden på deres forhold. Men kærligheden svinder aldrig så da Rebecca bliver voksen flytter hun tilbage til Amerika, hvor hun opsøger sin barndoms kærlighed. Thomas havde aldrig glemt hende og kærligheden blomstrer på ny, indtil han dør i en tragisk ulykke.
Herfra begynder det at blive besynderligt, Rebecca beslutter sig for at klone Thomas mens hun stiller sin egen livmoder til rådighed. Hun føder den nye Thomas og opfostrer ham , i håbet om at kærligheden en dag atter kan blomstre. Det er en lettere kontroversiel film om kloning, incest og kærlighed, hvor et af de centrale spørgsmål grunder i hvorvidt det er moralsk forsvarligt at give liv til en klon af sin egen kæreste. Der er jo ingen garanti for at Thomas bliver den samme person og hvis han bliver anderledes som voksen, hvad vil dette betyde for Rebecca? Selvom det håndteres ganske smagfuldt så ramler filmen desværre hurtigt sammen grundet et dræbende langsommeligt tempo og en yderst overfladisk tilgang til emnet. Hvis Womb var en bog ville de to mest anvendte fraser bestå af ordene: ”Hun stirrede længselsfuldt ud i tomheden” og ”Hun hviskede sagte”.
Filmen rummer dog glimt af mening og temaer der, hvis håndteret anderledes, kunne have været interessante. Mens Thomas vokser op gør han, sammen med de andre drenge, nar af klonede børn og senere viser det sig at forældrene der omgiver Rebecca frastødes ved tanken om kloning. Dette kommer naturligvis i spil senere når det afsløres at Thomas selv er en klon, men det bliver aldrig mere end en ubetydelig fodnote i filmen. I stedet får vi flere skud af havet og Rebecca der stirrer længselsfuldt i enten siddende eller liggende stilling.
Den ungarske instruktør Benedek Fliegauf synes at gå efter en poetisk stil med inspiration i Terrence Malicks Days of Heaven eller Badlands. Desværre kommer det aldrig rigtigt til at falde i hak og resultatet er i stedet en meget langtrukken film, der aldrig får den rette emotionelle vægt og uden at føltes billedligt poetisk som en Malick film. Der er nogle smukke skud og rent konceptuelt rummer filmen en del spørgsmål og følelsesmæssige dilemmaer som desværre aldrig får mulighed for at udfolde sig og bære frugt.
Womb er på papiret en dybt kontroversiel idé og kunne have været grundlaget for et yderst eftertænksomt science fiction drama, men i stedet bliver det et relativt overfladisk bekendtskab, som udfolder sig i slow-motion. Finder man emnet om kloner og forholdet mellem ”rigtige mennesker” og kloner interessant, vil undertegnet anbefale at man finder et eksemplar af Gattaca i stedet. Womb føltes i bund og grund som en kort film i spillefilmslængde, der er for lidt indhold og udvikling til at gøre filmen et interessant og medrivende bekendtskab.
Ekstramateriale
Dvd´en indeholder ikke noget ekstramateriale.
Another World Entertainment.