Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Ringenes Herre: ...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Words of Advice - William S. Burroughs on the road

30. november 2007 af Nicki Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar

Words of Advice - William S. Burroughs on the road billede

Interessant og underholdende dansk dokumentar, om en af de mest kontroversielle amerikanske forfattere til dato.

Da den legendariske beat-forfatter William S. Burroughs lagde vejen forbi Danmark i 1983, var det den store mulighed for Dan Turéll for at møde og interviewe sit store idol. Det kom han skam også til. Mødet blev dog langt fra en succesfuld oplevelse, hvilket er tydeligt på de glemte filmoptagelser som udgør omdrejningspunktet i den danske dokumentarfilm ”Words of Advice – William S. Burroughs on the road”.

Burroughs brød sig nemlig ikke om ”den sære mand med sortmalede negle”, hvilket blandt andet udstilles i en diskussion omkredsende helt centrale elementer om Burroughs forfatterskab som Dan Turéll tilsyneladende helt har misforstået. Disse og mange andre elementer udgør en glimrende introduktion til den store og meget anderledes Burroughs, der ellers ikke var kendt som en mand der holdte sig tilbage når det, ligesom Turéll, kom an på provokationer i det offentlige rum. Siden han i midten af 50'erne med to andre fremtrædende forfattere, Allen Ginsberg og Jack Kerouac, havde præget og udfordret særligt den amerikanske bevidsthed i hvad der er kendt som de bærende kræfter i ”beat-generationen”, var der sket meget. Burroughs store litterære gennembrud med den satiriske dommedagsroman ”Nøgen Frokost” (1959) der i første omgang blev censureret i USA og udgivet i det mere liberale Frankrig, gav Burroughs et image som en bitter og indebrændt junkie, der i femogtyve år var bosat i Nordafrika og Europa på flugt fra sin amerikanske identitet. Filmen trækker dog publikum om bag facaden, for udover ikke at bryde sig om prætentiøse og selviscenesættende skikkelser som Dan Turéll, viser Burroughs sig som en høflig og veluddannet gentleman med en enorm stor portion humor og selvironi.

Det er et varmt og velment portræt af danske Lars Movin og Steen Møller Rasmussen, der stod bag dokumentaren ”Onkel Danny – portræt af en Karma Cowboy” om Dan Turéll fra 2002, som viser at de selv så at sige har været på vejene for at indsamle en masse interessant arkiv materiale og interviews med flere af Burroughs venner og bekendte. Filmen bærer i høj grad af at være optaget på vejene, og lider under ret elendige tekniske forhold og grynede billeder. Nogle sekvenser viser sig endda at blive lettere irriterende, og når man bl.a. gentagende gange ser de amerikanske highways slange sig rundt i landskabet i dobbelt hastighed, er det efterhånden udpenslet at vi har at gøre med en dokumentarisk road movie.

Tilbage står man med en velformidlet og gennemarbejdet dokumentar, der viser flere morsomme og indtagende optagelser om den skarpe og sort humoristiske amerikanske forfatter.

Selvom det er meget muligt at filmen er mere et generelt overblik end en dybdegående analyse, må ”Words of Advice - William S. Burroughs on the road” sige at være både meget underholdende og oplysende, i kraft af sin anekdotiske form og engageret narrativ. Det er en fornøjelse at se hvordan Burroughs var særdeles aktiv som kunstner og kastede sig ud i projekter som bl.a. film med Gus Van Sant, musik med Sonic Youth og lavede særegn videokunst. Se denne dokumentar for at blive inspireret, eller klukke over den sære person som Burroughs nu engang var frem til sin død i 1997. Eller for at påbegynde et givende bekendtskab, med en af de mest fremtrædende amerikanske kulturelle skikkelser i det tyvende århundrede.

Titel: Words of Advice - William S. Burroughs on the road
Original Titel: Words of Advice - William S. Burroughs on the road
Premieredato: 30. november 2007
Instruktør: Lars Movin, Steen Møller Rasmussen
Skuespillere: William S, Burroughs, Dan Turéll, Allen Ginsberg
Spilletid: 74 min.
Selskab: Plagiat Film, 2007
Genre: Dokumentar


banner
Overskrift Højre Block
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...