Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

X-Men: First Class

24. oktober 2011 af Helle Perrier

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

X-Men: First Class billede

Før de blev fjender, var de venner.

Filmatiseringen af det Marvelske X-Men univers er en af de mere succesfulde af slagsen. Alt, Marvel har lagt navn til, er jo efterhånden snart blevet omsat til film. De tre X-men film, hvor den asociale, uadreagerende Wolverine med de spidse adamantium klør var omdrejningspunktet er tre fine film, med gode, afsluttede historier. Wolverine selv fik også hovedrollen i den knap så vellykkede, selvbetitlede film fra 2009. Man kunne mene, at der var kogt nok suppe på de mutantben, men i disse tider ligger en pre-quel jo efterhånden lige til højrebenet, når man ellers træder dødvande i en succesfuld serie.
X-Men: First Class tager os med tilbage til dengang Magneto og Professor X var unge og fortæller historien om hvordan alting blev som det blev. Og lad det være sagt med det samme; stik imod alle forudindtagede meninger om grådige Hollywood producere der klemmer beskidte dollars ud af publikum med usle film, der klæber sig op ad en succes, så er X-men first Class ikke bare en god film – det er måske den bedste i hele serien.

Før de var fjender, var de venner.
Hvor den unge Charles Xavier lever et privilegeret overklasseliv, kan man ikke sige det samme om Erik Lehnsherr. En traumatisk opvækst i nazitiden og mødet med den ondskabsfulde videnskabsmand Sebastian Shaw, der er vældigt interesseret i den lille Eriks evner til at manipulere metal, skaber en meget vred ung mand, der dedikerer sit liv til at få hævn over dem, der har gjort ham ondt.
Charles derimod får en doktorgrad og nyder godt af sine telepatiske evner, især i forhold til kvinder. Han følges dog af sin knap så lykkelige adoptivsøster Raven. Hende, der senere skal blive til Mystique, er ulykkelig over sin naturlige blå form.
Skæbnen vil, at Charles, Erik og Raven mødes og sammen med andre mutanter tager de kampen op med Sebastian Shaw, der stadig spøger i kulissen og truer verdensfreden.
Alt imens truer interne konflikter dog med at splitte gruppen op – for skal mutanterne bøje sig for og hjælpe mennesket, der ikke forstår dem?

X-Men: First Class har det bestemt godt i hænderne på Matthew Vaughn. Manden, der instruerede Kick Ass, blandt andet, og som tydeligvis har et personligt forhold til X-Men universet og superhelte generelt. Fortællingen er godt skruet sammen med en rigtig god historie, der balancerer fint mellem indre og ydre konflikter.
James McAvoy er perfekt valgt som den arrogante, men sympatiske Professor X og Michael Fassbender spiller Magneto med lige dele indebrændt vrede og omsorg for sine medmutanter.
X-Men: First Class er en helstøbt film i og med at den gode fortælling vægtes lige så højt som behovet for at skyde en masse effekter af. For det er der naturligvis også plads til. Visuelt er filmen et festfyrværkeri af flotte effekter, der alle har et formål. Det kan varmt anbefales, at se filmen på blu-ray i en ordentlig opløsning, for så er der smæk for skillingerne, i scener hvor mutanterne får lov til at vise, hvad de kan.
Alt i alt er det en rigtig god film, der ikke bare kan anbefales alle, der elsker superhelte, men i det hele taget bare alle filmelskere med hang til gedigen underholdning.

Udgivelsen kommer med en del ekstramateriale hvor især et kig på skabelsen af de visuelle effekter og tilblivelsen af de forskellige X-Men er værd at ofre tid på.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.

Titel: X-Men: First Class
Original Titel: X-Men: First Class
Premieredato: 18. oktober 2011
Instruktør: Matthew Vaughn
Skuespillere: James McAvoy, Michale Fassbender, Rose Byrne, Kevin Bacon
Spilletid: 131 min.
Selskab: 20th Century Fox, SF-Fox, 2011
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...