Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

xXx - Triple X (DVD)

6. april 2003 af Steffen Damkjær Moestrup

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

xXx - Triple X (DVD) billede

Drengerøvsfilm med tattoobøffen Vin Diesel. Underholdende et stykke af vejen – blot et forbavsende meget kort stykke.

Et varmesøgende missil med retning mod en brændende cigaret. På snowboard med en lavine i hælene. Surfende på en rød ferrari, som daler ned mod afgrunden. Dette er blot nogen af de vanvittig outrerede stunts, Vin Diesel kaster sig ud i som specialgent Xander Cage alias X alias TripleX.

Xander Cage er egentlig provo-stuntmand med sin egen undergrundshjemmeside. Han ynder at lave de vildeste stunts og helst med magtens folk involveret, som når han i starten af filmen udsætter senatorens ferrari for en ordentlig omgang. Dette bliver dog hans sidste stunt. Han fanges og står til en meget lang straf.

Samtidig er amerikanske agenter ved at infiltrere terroristgruppen Anarchy99 i Prag. Det fungerer ikke for de slipseklædte agenter. De afsløres en for en af de dygtige ex-militante terrorister, og chefen for efteretningsfolkene Gibbons (Samuel L. Jackson) beslutter sig for at prøve noget andet. Agenterne skal ligne de terrorister, som de skal nedkæmpe. Xander Cage er det oplagte valg, og da han gerne vil undgå straf, er han nødsaget til at tage turen til den gyldne stad.

Og så går det vilde terrorjagt ellers. Til lands, til vand og i sneen. Det ene halssønderivende stunt afløser det næste. Og selvfølgelig er det hele vildt stiliseret. Selv de mindste stunts er filmet fra utallige vinkler og gengives i slow-motion. Den eneste effekt det har er, at man kan se, hvor latterlig overdrevent det hele er. Det er ren playstation 2.
- på den dårlige måde. Der er virkelig ikke meget at komme efter.

Historien er lige så tom og intetsigende som de utallige stunts. Anarchy99 kæmper vistnok for anarki men måske mest bare for at nedslagte en masse folk. Dette skal efter sigende gøres med biologiske våben, men det pinagtige er blot, at disse våben skal sidde på en enkelt (!) simpel ubåd, som man altså forventer kan rasere den ganske klode og vælte alverdens regeringer. Mærke til makværk skal man lede længe efter.

Og så skulle man jo mene, at den slags kunne være underholdende. Jo vist, kan det så, men denne film har bare ingenting. Den kunne være en tiltrængt opdatering af spiongenren med en snert af Extrem-sport, men nej, det ender i dumsmarte replikker og ramasjang. De sidste par James Bond-film har bestemt ikke været af bedste skuffe, men i sammenligning med Mr. Diesels udskejelser er de rene mesterværker. Og det værste er, at der vistnok er en xXx2 på vej…

Ekstra Materiale:

Ekstramaterialet er omfangsrigt men i dette tilfælde har kvantiteten sejret over kvalitet. Eksempelvis bliver man indlagt til et 3 minutters reklameindslag for Pontiacs nye bil og en 7 minutter meget søgt og meget promoverende featurette om Vin Diesel, som består i, at en masse folk siger en masse pæne ting om manden. Der er dog også enkelte gode ting på DVD’erne. Den første DVD har udover filmen et interessant kommentarspor med instruktøren Rob Cohen. Den anden DVD indeholder så et utal af ekstra tingeltangel: slettede scener, trailer, musikvideo med Gavin Rossdale og så en del featurettes. Udover de nævnte to er der en dokumentar kaldet ”Filmmakers Diary, som er den mest interssante. Desuden er der en lille film om de visuelle effekter. Men det hele bliver, ligesom filmen, lidt for meget på overfladen og ender mest af alt med at være et stort reklameindslag, hvilket jo slet ikke er meningen med betegnelsen ekstramateriale. Derfor: * *

Filmen er venligst stillet til rådighed af SF-Film / Fox.

Titel: xXx
Original Titel: xXx
Premieredato: 1. april 2003
Instruktør: Rob Cohen
Skuespillere: Vin Diesel, Asia Argento, Marton Csokas, Samuel L, Jackson, Michael Roof, Richy Müller, Werner Dähn, Petr Jakl, Jan Pavel Filipensky
Spilletid: 119 min.
Selskab: Revolutions Studios, Columbia, Tristar, SF Film, 2002
Genre: Action
Link: http://www.sf-film.dk/xxx/





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...