Skriv en kommentar
Det er ikke tit man bliver inviteret til Egypten i biografen, og når det sker plejer det at være som en location i en højspændt actionfilm. Det roder ”Yacoubians hus” bod på, her er det ypperste indenfor egyptisk film samlet for at give liv til Alaa Al-Aswanys storsælgende romansucces af samme navn. Filmen handler om forskellige beboere i et stort gammelt hus midt i Cairo. Det er en broget skare, både en midaldrende bilforhandler der har en langt større libido end sin kone, en homoseksuel bladredaktør og en ældre herre der tænder på frække yngre kvinder. På taget, over de velhavende mænd, bor byens tjenende ånder, der er den smukke unge kvinde, hvis største ønske er at finde et job, hvor chefen ikke tager sig friheder overfor de unge piger og så hendes kæreste, portnerens søn, der drømmer om at tjene sit land som politimand.
Vi følger så disse eksistenser i deres liv i huset. Og det er ikke helt ufarlige temaer der bliver taget op i en egyptisk, og altså også muslimsk sammenhæng: homoseksualitet, terrorisme, social uretfærdighed, korruption, seksuallivets glæder og sorger og meget mere. Den homoseksuelle bladredaktør udvælger sig unge og naive mænd for udleve sine lyster, og forsikrer dem om, at det er langt bedre og mere sikkert at dyrke sex med mænd end med kvinder, for mænd kan jo ikke blive gravide. Den ældre rigmand lader sig gang på gang snøre af letlevende kvinder og ender med at blive smidt ud af sit hjem af sin søster. Den unge portnersøn slår sig ind på en fanatisk religiøs løbebane efter at være blevet vraget til politiet p.g.a. sin baggrund, mens den midaldrende bilforhandler finder sig en ung kone nummer to, der er enke. Det giver hende en lav status i samfundet, så hun har ikke andet valg end at acceptere nogle urimelige vilkår for giftermålet: hun skal flytte fra sin søn, hun må ikke blive gravid, og hun må ikke fortælle nogen at hun er gift igen. Hun lever som i et gyldent bur med alle de rigtige ting omkring sig, men uden nogen form for menneskelighed, hendes eneste funktion er at gøre sin nye mand glad, når han har brug for at få lettet trykket.
Der er således en mængde interessante problemstillinger i filmen, som jeg gerne vil se forløst. Det bliver det bare ikke. Netop fordi der er så meget stof bliver det hele ligegyldigt, vi får et meget kort og meget overfladisk indblik i disse menneskers liv. Det der ender med at fylde allermest er mændenes, især de ældres, seksualitet, og det er bare ikke interessant at se, hvordan man kan benytte sin position som rigmand til at få noget på den dumme. Det kunne være at instruktøren skulle have brugt et par timer på at se ”Elegy” for at se, hvordan et sådant emne rent faktisk kan forløses på en smuk og interessant måde.
"Yacoubians hus" ender som et meget langt afsnit at en telenovela, man kommer aldrig under huden på personerne, de er for karikerede, og ender som ligegyldige brikker i et spil, der kunne være blevet interessant. Jeg vil foreslå en tur til det rigtige Egypten, man kan jo starte med at læse romanen "Yacoubians hus", den skulle efter sigende være helt fantastisk. Det kan man ikke kan sige om filmen, der med sine tre timer og sine alt for mange uforløste historier aldrig bliver andet end en kedeligt souvenir.
