Skriv en kommentar
De franske instruktører Luc Besson og Jean-Jaque Beneix slog i 1980-erne igennem med film der var med til at tegne den postmoderne film. Filmene læner sig skamløst op af reklameæstetikkens ulideligt perfekte billeder og ulideligt lette fortællinger, dog ikke uden ironi og humor.
I dag har først og fremmest Besson forstået at sætte den franske postmoderne trend i system med filmene Taxi 1 og 2 og nu Yamakasi, meget betegnende ved at forlade instruktørrollen til fordel for idé- og producentrollen; den personlige stil som instruktøren kunne bibringe filmen er afløst af producentens uniformering. Det var næppe det de danske dogmebrødre mente, da de i –95 proklamerede filmkunstens uniformering.
I Bessons og Beneixs film er motivet typisk ungdomskulturelt der nok traditionelt handlingsmæssigt men først og fremmest ikonografisk er oppe imod systemet; det er den billedmæssige side af sagen der er afgørende ikke forholdet til virkeligheden. Således koncentrerer Besson sig i Taxi og Yamakasi sig om hastighedens effektfuldhed, og gør det flot og fængende. I Yamakasi endda med de frække tvists, at der både søsættes en ny ungdomskultur – storbyens samurai-krigere siges det på filmplakaten - der kan klatre op og ned af storbybygninger og springe fra tag til tag, og at plottet er spundet op omkring faren ved at imitere legen i virkeligheden. Altså: på den ene side søsættes en ny ungdomskultur der passende kunne tage afsæt i denne film og gøre den til kommerciel kult, samtidig med at moralen er intakt ved plottets på skrømt moraliserende ´vogt jer for efterligninger´.
Ved at sammenligne Yamakasi med amerikanske mainstream-thrillers a la Jackie Chans succesfilm opdager man, at Besson insiterer på, at actionen udspilles i europæiske rum, hvor en vis nøgternhed harmonerer meget dårligt med den tilsvarende amerikanske films fortsatte og til tider lumre historie om familiens og nationens værdifuldhed. På den anden side er inspirationen fra den amerikanske film-noir (40 - 50-erne) nærliggende; storbymenneskets ensomhed, om det så som i Yamakasi udspilles i fællesskab, slår gang på gang igennem i Bessons (og Beneix´) film. Det var vel akkurat dette eksistentiele forhold der gjorde deres film interessante – i 80-erne.
Den franske postmoderne film nærmer sig sin afslutning; instruktøren instruerer ikke længere men udtænker og producerer idéer der ligner udviklingen af en genre men mere en indspilning i Europa med henblik på genindspilning i USA.
På denne DVD-udgave af Yamakasi findes Scene Selection, Theatrical Trailer, Cast Biographies, Behind-the-scenes, og Subtitles på de nordiske sprog. Det er meget uinteressant, også Behind-the-scenes der helt traditionelt blot viser, at filmen er iscenesat. Undertegnede giver 2 stjerner for ekstramaterialet, fordi der er mere end valg af Scene Selection og Subtitles.
NB: Kunne DVD-producenterne ikke være så venlige at holde op med at kalde Scene Selection og Subtitles for Extra Features; begge dele er dog minimale forudsætninger for en DVD-udgivelse. I virkeligheden kunne man gå videre med sine forventninger, for DVD-ens digitale revolution handler jo ikke blot om, at se filmen i digital kvalitet, men om de mange muligheder der åbnes op for ved hver digitale filmudgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.
