Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

You & Me Forever

19. januar 2013 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

You & Me Forever billede

Når de indre emotionelle kræfter tager over, kan det koste dyrt...

Nice, nederen og fuck dig er almindelige ord blandt nutidens ungdoms sprog. Og der bliver så sandelig ikke holdt igen med den slags i Kaspar Munks teenage-drama You & Me Forever. Selvsamme Munk beviste med Hold Om Mig fra 2010 at han er de unges ambassadør når det gælder om at lave film som magter at ramme et præcis og realistisk billede af de temaer som hvirvler rundt på øverste etage hos generation midt-90'erne. Det er den personlige spejling af sig selv i andre som fylder alt.

Laura og Christine er bedste veninder og bruger stort set al deres tid sammen. Lige indtil at den nye pige Maria dukker op på skolen. Julie finder den frisindede og egenrådige Maria særdeles spændende, da hun er en helt anderledes type, som har forstand på sprut, joints, mode, drenge – og piger for den sags skyld. Med et snuptag tipper magtbalancen og Christine må se se sig selv som ufrivilligt tredje hjul. Med særdeles effektive midler får Maria sig kilet ind i det ellers så sammentømrede venskab mellem de to andre piger. Marias verden bliver Julies verden, og det afføder løgne, bevidst ubesvarede opkald, et opgør mod forældrene og en søgen mod grænseoverskridende adfærd. Tilbage står Christine i en desperat kamp om at fastholde sin position. En kamp hun allerede på forhånd har tabt. Tingene kommer dog ud på et overdrev, og Laura finder ud af at hun i den grad mangler Christine. Den veninde som hun så let som ingenting skubbede fra sig tidligere.

Det er en del gengangere fra Hold Om Mig (bl.a. Julie Andersen – Laura og Benjamin Wandschneider – Jonas), men også velkendte ungdomsskuespillere som har høstet anerkendelse i andre produktioner. Maria spilles af Frederikke Dahl Hansen som fik sit store gennembrud i Frit Fald. Som den efterladte Christine ses Emilie Kruse som for tiden er aktuel i serien Dicte. På hankøns-siden finder vi blandt andre Cyron Melville (Supervoksen, En Kongelig Affære, Råzone, Vanvittig Forelsket, Jul I Valhal, Forbrydelsen), Marco Ilsø (Mikkel og Guldkortet, Klassefesten), Allan Hyde (Lærkevej, True Blood, 2900 Happiness), og en meget kort seance, hvor Sebastian Jessen (Ludvig & Julemanden, Hvidsten Gruppen) kigger forbi – eller skal vi sige: vender ryggen til. I de bærende voksenroller ses bl.a. Morten Hauch-Fausbøll og Petrine Agger.

Instruktør Kaspar Munk har virkelig ringet et fantastisk ensemble op. Troværdige præstationer over hele linjen som leverer lige fra replikker, til mimik og det tætteste man kommer på ægte følelser. En sjælden vare i en genre som ikke altid har det for let. You & Me Forever spiller bolden over på ungdommens banehalvdel og behandler emnet om veninde-krise på en saglig og eftertænksom måde. Mon ikke specielt de unge hunkønsvæsner vil investere flittigt i denne udgivelse og se den igen og igen?

Hvis man stadig mangler beviser på min føromtalte ros af Kaspar Munks evner ud i det ungdommelige univers, så kan man i ekstra materialet se Munks kortfilm Forsvunden (2006) om pigen Christine som slår op med kæresten Martin, som går i hendes klasse. Kort efter skal klassen på lejrskole, og det er ikke let for Christine at være så tæt på Martin hele tiden. Specielt ikke når man har fortrudt at man har gjort forholdet forbi. En halv time med den indre vold man kan befinde sig i, når man ikke rigtig ved hvad man skal gøre af sig selv. Marie Søderberg, Frederik Paarup, Benjamin Boe Rasmussen og Stine Stengade spiller de bærende roller.

Ellers er ekstra materialet centreret omkring interviews med de unge skuespillere fra You & Me Forever, slettede scener samt filmens trailer.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.

Titel: You & Me Forever
Original Titel: You & Me Forever
Premieredato: 15. januar 2013
Instruktør: Kaspar Munk
Skuespillere: Julie Andersen, Frederikke Dahl Hansen, Emilie Kruse, Cyron Melville, Benjamin Wandschneider, Allan Hyde, Morten Hauch-Fausbøll, Petrine Agger
Spilletid: 83 min.
Selskab: Nimbus Film 2012
Genre: Drama










banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...