Joaquin Phoenix er virkelig en spøjs type; medvirker i store blockbustere, Oscar-vindende dramaer og små indie-film. Nu skal han sågar spille Jokeren i det nyeste take på Joker-rollen fra Batman. Det er jeg sikker på bliver godt, for Phoenix er vildt dygtig og det er altid interessant og se, hvad han nu præsterer. Denne gang medvirker Phoenix i Lynne Ramseys filmatisering af Jonathan Ames roman You Were Never Really Here, og det er en film der 100 % vil skille vandene. Nogle vil klappe i deres hænder, mens andre vil falde i søvn, for det er en virkelig speciel film.
I første omgang, da jeg så navnet på filmen, troede jeg faktisk, det var en fortsættelse til Phoenix’ ekstremt mærkelige mockumentary I’m Still Here (2010), men de to film har intet med hinanden at gøre. I stedet følger vi den traumatiserede krigsveteran Joe (Phoenix), der nu lever af finde frem til kidnappede og forsvundne piger. Joe har intet andet at leve for end sin gamle mor og derfor foregår mange af Joes missioner under stor vold og masser af blod, indtil en dag hvor Joe hvirvles ind i den forkerte mission, der måske kan blive hans sidste.
Det lyder jo som et ganske spændende plot, men filmens fokus er mere på Joe end på plottet, og instruktøren Ramsey skubber næsten til grænsen for, hvor lidt information man egentlig kan give seeren, uden at denne ikke længere kan følge med. Mens det for nogle vil være filmens styrke, så vil det for andre være filmens svaghed, og jeg må indrømme, at jeg godt kan lide at få mere information end det er tilfældet her. Det gør filmen rigtig svær at følge med i, og når tempoet i filmen samtidig er ekstremt langsomt, så falder min interesse bare lidt for hurtigt. Der går næsten 20 minutter af filmen (og det er meget når den kun varer halvanden time) før plottet begynder at udfolde sig. Indtil da har jeg set Joe smadre nogle mennesker, passe sin gamle mor og have nogle posttraumatiske drømme, men ingen fremgang i plottet overhovedet.
Men er der så slet intet godt ved den her film, tænker du? Jo! For Joaquin Phoenix vandt fx prisen for bedste skuespiller ved filmfestivalen i Cannes, og han er også pisse god! Der er få, der er så dygtige til at spille skuespil med sin krop, sit ansigt og sin mimik som Phoenix, for der er ikke specielt meget dialog i filmen. Samtidig er filmen vildt flot filmet, hvilket kan krediteres Thomas Townend, der har været fotograf på filmen. Filmen har et look af moderne film noir, og det passer meget godt med temaet om forsvundne piger og en form for detektiv der skal finde dem, der så samtidig plages af sine indre dæmoner.
Jeg har desværre svært ved at være særlig rosende omkring You Were Never Really Here, for de ting der vejer ned fylder for meget ift. de ting der vejer op. Phoenix er fremragende, filmen er virkelig flot, men tempoet er dræbende langsomt og plottet på grænsen til usammenhængende og kedelig. Jeg kan ikke krybe mig op på mere end 2 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.