Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Zombie - Nattens Terror

28. maj 2011 af Michael Panduro

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Zombie - Nattens Terror billede

Et hovedværk indenfor italiensk zombiefilm har ramt de danske DVD-hylder

Another World fortsætter ufortrødent deres serie af italienske zombie-klassikere og som "Zombie – Nattens Terror" tydeligt beviser, så er der også stadig masser af god grund til at gøre det. Andrea Bianchi, der ellers er mest kendt for direkte erotiske film, leverede i 1981 en film der siden og med god grund har gået sin sejrsgang blandt nørdede zombie-elskere verden over. "Zombie – Nattens Terror", muligvis bedre kendt som "Burial Ground", er en vaskeægte klassiker i genren og det er en udsøgt fornøjelse endelig at se den på de danske DVD-hylder.

Løjerne starter denne gang, da en arkæolog og forsker finder et en gammel krypt ved sit store landsted. Interesseret undersøger han det og han når lige at invitere en håndfuld kåde og mærkværdige venner over, inden han selv bliver overfaldet af kødædende, levende lig, der af en eller anden grund er genopstået fra de døde. Der går ikke længe før den tilrejsende gruppe af blandede bekendte ser sig fanget i det store hus, hvor de må kæmpe mod alt fra le-svingende zombier til interne, seksuelle forviklinger. Udover de romantiske forviklinger, der komplicerer situationen, så byder Bianchi også på en af de mest fantastiske udlægninger af et Ødipus-kompleks nogensinde præsenteret i en eksploitationfilm og ordet mama er simpelthen ikke det samme efter denne film.

Blodet sprøjter, gæsterne bliver spist, maltrakteret og hevet fra hinanden af de sultne, støvede zombier, der alle bærer fjollede masker der er som hevt ud af Fulcis hovedværker. Det er ulækkert, det er vulgært og det er satans underholdende stadig i dag. Efter et par flade udgivelser er Another Worlds zombie-serie tilbage med fuld damp. "Zombie – Nattens Terror" er en film der lever helt op til genrens hovedværker. Den er ikke så stemningsfuld som Lucio Fulcis bedste film, men den er tempofyldt, opsigtsvækkende, mindeværdig og drøn underholdende. Og så er den oven i købet præsenteret med flot billede og lyd. Så absolut anbefalet.

DVDen byder desværre ikke på andet bonusmateriale end et billedgalleri og et trailershow, hvilket er en skam. Til gengæld er lyd og billede helt på højde med tidligere udgivelser og meget bedre end man tør forvente af en 30 år gammel, italienske exploitation-film.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Ent.

Titel: Zombie - Nattens Terror / Burial Ground / Nights of Terror / Zombie 3
Original Titel: Le notti del terrore
Premieredato: 20. oktober 2010
Instruktør: Andrea Bianchi
Skuespillere: Karin Well, Gianluigi Chirizzi, Simone Mattioli, Peter Bark
Spilletid: 85 min.
Selskab: Another World Ent., 1981
Genre: Gyser


banner
Overskrift Højre Block
Slingshot (Block...
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...