Zombieland: Double Tap

Holdet er tilbage og lysten til at flå zombier fra hinanden er ikke blevet mindre. En satirisk og blodig opfølger som fint matcher sin forgænger.

”Hail To The Motherf…ing Chief!” Ordene kommer prompte fra Woody Harrelsons mund i rollen som Tallahassee - kort efter at han og slænget er gået fuldstændig ballalaika på en horde af zombier (til lyden af Metallicas Master Of Puppets) foran Det Hvide Hus. Så er vi ligesom i gang. Zombieland: Double Tap er klar til at indtage hjemmebiografen i en tid, hvor pandemi og øget tid på privaten morbidt nok passer til netop denne udgivelse.

Jesse Eisenbergs karakter Columbus har lige opsummeret spillereglerne, hvis der skulle være nogle som ikke har set den første Zombieland-film eller måske lige har glemt hvad pokker det lige er der er foregået. De forskellige zombier og tilhørende (eller manglende intelligens) introduceres samtidig med at man får en tak for netop at have valgt at se denne film i genren. Befriende at se en film, som rent faktisk godt tør gøre sit publikum opmærksom på at de ser en film. Kunsten er ellers normalt at gå all in på at man er vidne til et virkeligt univers for at kunne leve sig ind i det. Her benyttes dette virkemiddel helt modsat, som et slags ”halløj publikum, nu giver I den bare gas med hyggen!

Firebanden bekæmper fortsat zombier og skyder om sig med one liners samtidig med at de hjælper mennesker i knibe. Ja, så kort kan det siges. Det er lige til og af samme årsag let at give sig hen til en velfortjent 2’er, som er lige så skæv, skør og underholdende som forventet. Et meget umage karakterspænd og cast, men i virkeligheden det helt rigtige. Hold på hat og briller for kæppen er i bund hvad angår dette næste kapitel om en kamp for verden uden zombier.

Zombieland: Double Tap udmærker sig ved at være en tempodrevet actionkomedie, som ud over at være dybt urealistisk faktisk bruger nutidig satire som indfletning. Blandt andet udnævner Tallahassee sig til præsident og starter som det første med at udfylde en benådning af Wesley Snipes… Hvis man er til velkoreograferet zombielikvidering, så har man fundet det helt rigtige sted at parkere øjnene. Selvom man i realiteten sagtens kan gå ombord i Zombieland: Double Tap som den er, så er det alligevel en fordel af have set den første film.

Glæd dig også til at se hvilke kulørte nye karakterer som firkløveret får støvet op eller kommer omkring. Naturligvis med stedbetegnelser som navne fristes man til at sige. Sig for eksempel velkommen til Nevada og Albuquerque. Hvis du selv ligger inde med forslag til lækre karakternavne til en fortsættelse, så henvender du dig bare til Ruben Fleischer. Efter sigende så har han allerede en idé til en handling for en Zombieland 3. Mon ikke vi får en sådan? Jeg tror det. Spørgsmålet er i disse tider bare hvornår. I mellemtiden er der 4 fine stjerner herfra.

Bonusmaterialet er ganske omfattende og byder på alt fra fraklip og alternative og udvidede scener til kommentarspor og mere dybdeborende featurettes omkring filmens tilblivelse. Her er rig mulighed for at tiltuske sig yderligere viden omkring det makabre univers i Zombieland.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Universal Pictures.