Skriv en kommentar
Jack Mosley (Bruce Willis), er den gode betjent, der tog sit arbejde med hjem, og det hele har vendt op og ned på hans liv, flaskerne er blevet et integreret del af uniformen, den nærmest civile. Men jobbet fik tag i ham, og blev selv en af de skånselsløse, korrupte. Da han efter en hård og udmagrende nattevagt på vej til at stemple ud, for beskeden om han ikke lige vil føre et vidne til retten, indvilliger han efter noget tøven. Kun seksten blokke/gader derfra! Vidnet Eddie Bunker (Mos Def) bliver hurtigt et noget trættende bekendtskab, med sin evindelige nasale talestrøm, for Jack, der tørster efter noget fra flasken. Og midt i den tætte og træge trafik, for han nok og går ind i en af sine lokale forsyningssteder. Men en varevogn er fulgt efter. Og Eddie er i stor livsfare, siddende i bilen. Men Jack er af en bestemt kaliber, og får reddet situationen. Pludselig går det op for ham, hvilket et vidne, han er transport for. Et vidne der kan sætte en hel korps af korrupte betjente bag tremmer. Og nu bliver de jagtet, selv af hans gamle partner gennem de sidste 20 år Frank Nugent (David Morse). Mellem dem og retten står et hav af desperate betjente der vil gøre alt for at få vidnet elimineret, og Jack med, hvis han stiller sig i vejen!
Bruce Willis er tilbage i ny skikkelse som den små deprimerede, alkoholiserede og fortabte Jack Mosley, og giver karakteren nye træk. Glimrende underspiller han sin rolle, med den passivitet som alkoholen sikkert også afstedkommer. Mos Def er lettere irriterende, næsten på grænsen til det udholdelige, det kan diskuteres, om det er hensigtsmæssigt, selvom den slags personer selvfølgelig findes, og heldigvis bliver han mere normal i løbet af spændingsmomenterne. De er til gengæld flot bygget op, og man bliver aldrig efterladt, og det hele bliver gejlet flot op til finalen. David Morse er altid et rart gensyn, og så i denne film, hvor han står som det korrupte men også menneskelige.
Instruktøren Richard Donner er en stor gammel kending, med de store blockbuster ”Lethal Weapon 1-4 ” (”Dødbringende Våben”), ”Maverick”, ”Scrooged”, ”Superman” og ikke mindst gyserklassikeren ”The Omen”, og det hel startede tilbage i 1958. Så det er en af sværvægterne indenfor den lette underholdning der ligger sig tæt op af de fem stjerner, men mangler lidt dybde og det nasale talestrøm, som ikke virker helt begrundet, gør at den lander på fire. Men en anbefalelsesværdig thriller og en instruktør der forstår at styre begivenhederne med en flot timing.
