Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
2 Guns starter med at vores to hovedpersoner holder godt øje med en bank fra et nærliggende cafeteria, hvor de i øvrigt plager den ansatte servitrice med low budget jokes og omskiftelige bestillinger, for ikke at forglemme at de til sidst sætter ild til stedet (hvor de forinden lige har nuppet lidt af de drikkepenge de ellers havde givet) – naturligvis med en eksplosion til følge, som de på bedste Hollywood-manér går fra med ryggen til. Så er stilen lagt til noget der kunne have været en Jean-Claude Van Damme-produktion i slut-80'erne, men mærkeligt nok er anno 2013 og som gedigne Denzel Washington syntes han skulle være en del af. Nu har jeg ikke det store til overs for Mark Wahlberg (hvilket nok skyldes et utal af jævne film samt hans fortid som Marky Mark (prøv eventuelt at google dette, hvis du ikke kender referencen)). Sidstnævnte har dog prøvet at være i kløerne på islandske Baltasar Kormákur i action-filmen Contraband – men den var der godt nok ikke meget gods i, men så prøver man da bare igen...
Nå, nevertheless er sagen den at Denzel Washington spiller DEA-agenten Bobby som kikser en undercover narko-infiltration. Hans chef giver Bobby yderligere 2 uger til at lukke sagen. Det ved Bobby imidlertid bliver en umulighed, da et afhugget hoved i en taske dukker op. Bobby er pludselig sig selv nærmest, og han tager flugten sammen med sin makker, flådeofficeren Stig (Wahlberg). De to er et meget umage makkerpar, men det viser sig at de bærer rundt på den samme hemmelighed. Og det er så her at filmens åbnings-sekvens bliver brugbar. Det er nemlig sådan først for alvor, da de to får penge mellem hænderne, at problemerne tårner sig op.
Det er sådan en typisk tju-bang-film som der er lavet så rigeligt af. Man ved nogenlunde hvad man får, og man ved også hvilke mangler og huller som man må affinde sig med. Det som kan undre er at så etablerede skuespillere gider at fjumre rundt til ingen verdens nytte. Jeg håber de har taget sig godt betalt for anstrengelserne, for det kan ikke være for karrierens skyld. Og det er altså ikke kun de to hovedroller som man forbavses over. Navne som Bill Paxton (Apollo 13, Titanic, Twister), James Marsden (X-Men, Superman Returns, The Butler), Paula Patton (Mission: Impossible – Ghost Protocol, Precious og den kommende filmatisering af Warcraft), Fred Ward (Tremors, Kædereaktion, Enough) og Edward James Olmos (Blade Runner) giver i denne sammenhæng også blot hovedrysten til overs. Måske man lige kan forstå Robert James Burke som spillede RoboCop i den tredje film af slagsen. Han har vist ikke haft så meget at rive i siden dengang, og så må man jo slå til når chancen byder sig.
Kormákur leverer med 2 Guns ikke andet end én stor undskyldning for at få en masse action pakket ind i en meget tynd ramme. Hvis der så, for pokker, bare var gjort en smule ud af karaktererne og handlingen, så man kunne fatte blot en sjat sympati for den samlede vare. Men nej, sådan skulle det så ikke være. Er man til gengæld fan af hurtige skydevåben og umage sort/hvid makkerpar, så vil man måske nok føle sig hjemme. Jeg vil dog i stedet for anbefale at man (gen)fandt de gamle Dødbringende Våben-film med Mel Gibson og Danny Glover, uden at de skal holdes ansvarligt op mod 2 Guns. Efter blot de første 20 minutter ud af godt 110, er der absolut intet der pirrer ens nysgerrighed. Der er på ingen måde grund til at frygte at man dratter ned af sofakanten, fordi man har siddet for yderligt. Man er nok nærmere tilbøjelig til at smide sig på langs, trække tæppet op om sig og vende hovedet bort fra skærmen og så få sig en morfar. På den måde vågner man frisk og frejdig og har foretaget sig noget nyttigt, i stedet for at spilde næsten to timer som man ikke får igen!
Filmen er ganske enkelt charmeforladt, og så hjælper det intet at den er stopfyldt med såkaldte muntre replikker og dialoger mellem Denzel og Mark. Kormákur må hjem og se sig i spejlet, og diske op med noget bedre næste gang. Herfra kan han kun få 2 stjerner.
Bonus materialet består af et kommentarspor, nogle slettede og forlængede scener og så ikke mindst en ganske glimrende bag-om-filmen-dokumentar. I sidstnævnte finder du alt om instruktørens idéer, samspillet mellem Washington og Wahlberg og den specielle scene med den vilde tyr, som man blot havde to dage til at få skudt i kassen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal.
