Nu hvor der råbes op og ned ad døre om, hvordan pornoficeringen tager til - pigerne går med bar mave fra de bliver født og lang tid efter at de er begyndt at skamme sig, bogen om verdens 25 bedste pornostjerner rangerer på linje med bogen om verdens 25 bedste vine, Zentropa har for længst introduceret Pussypower, og psykologer advarer mod internettets millioner af pornosites´ forkrøblende indvirkning på børns og teenageres sexualitet - ja så kunne det være helt forfriskende med en ungdomsfilm der sender en liderlig ungersvend i cølibat. 40 Days and 40 Nights bærer dog blot ved til bålet, og det er vel i grunden også den meget slet skjulte intention.
Da Matt, spillet af en rutinepræget Josh Hartnett (The Virgin Suicides; Pearl Harbor; Black Hawk Down), forlades af sin kæreste slår loftet over hans hoved i bogstaveligste forstand revner(!), hver gang en ny liderlig kvinde kaster sig over ham. Ja, det store tomrum der truer vores helt er ikke så meget tabet af kæresten, selvom filmen gerne vil have os til at tro det, men snarere de utallige liderlige hunkønsvæseners umættelige begær der fylder Matts og vennernes tilværelse. Vi ved jo, at mænd ikke tænker på andet.
Inspireret af broren der er præst(!) indleder Matt nu en 40 dages faste/afholdenhed. Og underet sker: han møder kvinden i sit liv.
Instruktøren Michael Lehmann holder sig ikke for god til at servere selv de mest udbrændte liderlighedskonventioner - fx Josh Hartnett med et grotesk jern i bukserne, og ja en central forførelsesscene hvor en smækker kvinderøv fotokopieres. Dertil kommer at filmens troværdighed sættes over styr fra kyskhedsløftets dag 1, netop den dag Matt møder den eneste ene, så hvorfor i alverden vente 40 uudholdelige dage og nætter med fuldbyrdelsen; det handler vistnok om kærlighed. Eller måske snarere om at strække et plot der kunne fungere i en sitcom ud til spillefilmslængde.