Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Ringenes Herre: ...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

500 stenkastende autonome voldspsykopater fra helvede

15. august 2007 af Jesper Skovlund

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

500 stenkastende autonome voldspsykopater fra helvede billede

Ungdomshusets sidste år i mørke billeder, abrupt klipning og talking heads

De fire instruktører Anders Hornstrup, David B Sørensen, Toke Gade Crone Kristiansen og Morten Revsgaard Frederiksen gør det ikke let for tilskuerne i deres skildring af livet det sidste år i Ungdomshuset, inden det, som bekendt, så skammeligt blev revet ned; regioplysningerne er stort set fraværende – fx navn på de interviewede – en egentlig udvikling fastholdes næppe i løbet af de 81 minutter filmen varer, men mest problematisk er det, at det er meget svært at for øje på filmens idé, det der er vigtigt for de fire at skildre. Det betyder, at filmen i lange passager virker meget indadvendt. Er det i virkeligheden Ungdomshusets egne (tidligere) beboere, filmen henvender sig til? Skal man le eller græde over filmens titel, for ikke at sige titlerne på de 8 afsnit filmen er inddelt i?: Cancer henover McDonald´s; Hvis du havde været min datter havde du kraftedme fået et lag tæsk; Et sted hvor der findes lys og fred; Torturerende skingre herrestemmer; Drømmen eller mareridtet; Bjarne han er en ubehagelig satan; Dommen; Vi arbejder ikke med grundlov herovre.

Dette er på ingen måde en feel-good-film. Her er intet forsøg på at please tilskuerne. I mørke billeder og abrupt klipning møder vi et på mange måder hårdt miljø, der minder om et venstreorienteret miljø, man ikke troede længere fandtes. Idealerne og ideologien er på plads – og der kæmpes for dem både indenfor og udenfor murene. En række gennemgående talking heads taler om idealerne og også om det blomstrende miljø i huset. Problemet er bare – specielt for en inkarneret filmfan som undertegnede – at jeg frygtelig gerne vil have syn for sagn; lad mig se idealerne som de udfoldes i huset, og ikke mindst, lad mig se det blomstrende liv i huset. Men det sker ikke. Der er flere tilløb til det, bla. en køkkenscene i begyndelsen hvor 3-4 kvinder kokkererer og pjatter, eller når en homo (queer?) bryder ud i ”anstødelig” sang, eller når der arbejdes på huset. Men først og fremmest tales og tales og tales der meget, typisk af lidt ældre beboere – hvor er de helt unge, udover den hætteklædte i begyndelsen af filmen? Talen afbrydes ligeså typisk enten af korte indslag fra diverse støjkoncerter i huset eller af forberedelse eller udførelse af Støt Ungeren-aktioner. Og så undrer jeg mig simpelthen over, at der ikke er et eneste kys, en eneste omfavnelse eller sågar nogen der knepper i hjørnerne – for ikke at sige uforbeholden latter og gråd; det var da for fanden et hus fuldt af unge mennesker dag og nat!

For mange vil det derfor falde kun alt for let at tage afstand fra Ungeren, der fremstår i mørkt forfald, og dets beboere, der bestemt ikke er specielt demokratiske anlagte – ligesom filmen her er dialog ikke beboernes stærke side. Ikke desto mindre er det stadig et endog meget fattigt samfund der ikke har plads for de skæve, ikke mindst de skæve unge, som de fremtræder her. Det er som om, vi har glemt at et demokrati bla. er kendetegnet ved at have plads for akkurat dem, ja at demokratiet til hver en tid forsvarer retten til at tro, tænke og handle og se ud, som man vil. Huset blev ryddet eftertrykkeligt og beboerne fik bank ligeså eftertrykkeligt – så meget for demokratiet!

Størst indtryk gør den kvinde der fortæller, hvordan hun efter mange år i huset, nu står ved en skillevej; skal hun blive og kæmpe, skal hun passe børn, eller skal hun rejse. Hun er tydeligvis træt efter mange år, som hun ikke tøver med også at kalde hårde. Hun fremviser en stor ømhed, som filmen er fattig, men hun er rig på.

Filmen er selvsagt en form for dokumentation over det Ungdomshuset der ikke længere er i København. Og som sådan er den bestemt vigtig. Dertil kommer at filmen også fremtræder som en form for talerør for husets beboere. Jeg tøver dog her, fordi filmen intet gør for at sige for eller imod i den sammenhæng – og det er bestemt en svaghed, hvis man vil have filmen udover rampen.

Der er intet ekstramateriale på DVD-en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
BeoFilm.

Titel: 500 stenkastende autonome voldspsykopater fra helvede
Original Titel: 500 stenkastende autonome voldspsykopater fra helvede
Premieredato: 7. august 2007
Instruktør: Anders Hornstrup, David B Sørensen, Toke Gade Crone Kristiansen, Morten Revsgaard Frederiksen
Skuespillere: En række beboere i Ungeren
Spilletid: 81 min.
Selskab: BeoFilm, DDR-Film Kopenhagen, Filmværkstedet, 2007
Genre: Dokumentar





banner
Overskrift Højre Block
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...