”It’s not because of you; its for you!” Pilot og astronaut Mills tager et job, hvor han skal rejse væk fra hans familie i 2 år. Han tager jobbet for at kunne betale for hans datters behandling, da hun lider af en sygdom. Rumskibet ender med at styrte ned på Jorden efter at en meteor rammer rumskibet. Mills finder sig selv på Jorden 65 millioner år før vores tid. En tid hvor Jorden er fyldt med fremmed væsner – eller nærmere dinosaurer.
Mills finder hurtigt ud af, at han ikke er den eneste, som overlevede styrtet. En lille pige ved navn Koa overlevede også. Til sammen kæmper Mills og Koa sig igennem diverse landskaber, hvor de møder en masse små som store dinosaurer og andre mindre behagelige væsner. Det er dog ikke uden udfordringer med kommunikationen mellem Mills og Koa, da de begge taler to forskellige sprog.
65 er en film, som egentlig virkede lidt spændende ud fra billeder og trailer. Og med Adam Driver i hovedrollen kunne det da kun blive bedre. Min eneste skeptiske tanke var bare, om filmen mon ville blive en wannebe af Jurassic Park?
Filmen er helt sikkert i samme kategori som Jurassic Park, men forskellen er bare at 65 foregår i den tid, hvor dinosaurerne rent faktisk eksisterede (i modsætning til Jurassic Park hvor det er en park med dinosaurer, som er blevet klonet). Det er en film, som er fyldt med action scener og har sine jump scares.
Skal man sammenligne filmen med så mange af de andre dinosaur film, som vi har set igennem årene, så er 65 desværre ikke noget særligt. Den skiller sig ikke ud på nogen særlig måde. Den er dog underholdende nok at se, hvis man ser bort fra, at den ikke rigtig viser noget nyt i forhold til hvad vi før har set.
Adam Driver spiller hovedrollen, og han er helt klart en af årsagerne til, at filmen bliver hevet lidt op. Han er nærmest den eneste person, som vi hører snakke 80% af tiden i filmen. Men han leverer som altid en fremragende præstation.
Jeg føler filmen havde potentiale til at kunne være bedre end den egentlig er. Slutningen giver sådan en følelse der er lidt en ”meh” følelse. En film er som regel altid bedre, når der er en lidt dybere mening, et budskab eller noget andet som giver dybde for filmen. 65 føles lidt som en flad action film. Og den har sine løse ender med nogle ting, som man mangler svar på.
Filmen slipper afsted med tre stjerner, da den ikke var total kedelig at se trods sine mangler. Den var hvad jeg ville beskrive som en fin nok, men intet wauw.