Skriv en kommentar
Til en fødselsdag hos en højtestimeret musikproducer (Christine Albeck Børge - Ulven Kommer) er Oliver (Sebastian Jessen - Mens Vi Lever) hyret til at spille et nummer. Oliver går i stå, kan ikke huske teksten og han reddes af hans backingguitarist Elliott (Christopher), som til dagligt er en simpel fisker. Elliotts stemme får fødselaren og samtlige gæster til at stoppe al aktivitet. En gylden stemme fødes ved et tilfælde. Da Elliott efter fødselsdagen ender i et slagsmål, og en voldsdom truer ham, smides redningskransen ud fra fødselaren Suzanne. Ultimatum: Begynd at arbejde hos mig, så trækker hun i tråde, så Elliott undgår straf.
Suzannes datter Lilly (Inga Ibsdotter Lilleaas - Den Største Forbrydelse) sættes på opgaven med at udvikle Elliotts musikalske talent. Elliott, der kommer fra en turbulent opvækst grundet en tragisk hændelse, er ikke sikker på, at en sangkarriere er noget for ham, men han har intet valg. Kløerne er slået i ham og vejen til tinderne skal banes. Det går godt - en sang går viralt og han stryger til tops på alle ledder og kanter. Oliver har imidlertid ikke glemt, at det rent faktisk var ham, der skulle have haft spotlightet ved den føromtalte fødselsdag, så han gør sit til at få sin bid af kagen. Samtidig er der opstået sød musik andetsteds, nemlig mellem Elliott og Lilly. Oven i hatten kommer det frem, at Lillys baggrund også har været belagt med sten, og et til tider isnende forhold til mor Suzanne anes tydeligt. Nu er det op til Elliott at indfri andres forventninger - uden at han egentlig selv er sikker på, om han er klar, eller overhovedet kan se sig selv som stjerne. Er det perfekte liv mon det, som dikteres af andre?
Fan af Christophers musik bliver jeg aldrig. Det er der til gengæld mange andre, som er. Derfor tænker jeg også, at jeg kommer til at stå mutters alene med devisen om, at den krølhårede prettyboy skal kaste sig noget mere ud i skuespillet i stedet for, for det gør han sgu egentlig meget godt. Første gang vi så ham var i en mikroskopisk rolle i en anden Netflix-produktion “Toscana”. Denne gang i en hovedrolle og glimrende flankeret af Børge, Lilleaas og Jessen, så får popsangeren lov til at shine i A Beautiful Life. Følelsesregistret kan man sagtens sætte sig ind, og det er nogle interessante dilemmaer, som tages op i den, for det fleste, lukkede og udefrasete glamourøse verden. Mehdi Avaz er lykkes med at skabe et solidt værk i den svære kunst at skildre en branches hårde odds, når medgang bliver til modgang.
A Beautiful Life er ikke overvældende filmkunst, men en central og fængende historie, som er ligetil og let at følge med i, vinder sit publikum. En historie om fravalg og tilvalg, ydre pres og følgerne at det, der ligner lykken. Musikken er rammen, men man behøver ikke at have hverken musikinteresse eller viden herom for at kunne spotte konturerne af det drama, som følger med.
Filmen skal nok få en del Netflix-kunder til at tune ind alene grundet Christophers medvirken. Heldigvis er det ikke en hul og clickbait-baseret film. Den ville have fungeret uanset hvad, men troværdigheden højnes vel nok kun af, at der rent faktisk ER en sanger i hovedrollen. Maskinen spytter 4 velmenende stjerner efter A Beautiful Life.
