Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Man tror man har set det hele, når man sætter en gangsterfilm på. Især når den er fra 1970erne. Det har man sådan set også. Der er ikke mange ting, der ikke er set før, men derfor kan man jo godt forsøge at skildre noget, som er set før på en anden måde.
Filmen, som på fransk hedder ”Les Lyonnais” (Lyon-gangsterne, frit oversat) handler om Edmond Vidal, aka Momon(Gérard Lanvin) som sammen med sin barndomsven Serge Suttel(Tchéky Karyo), som er venner fra opvæksten i en sigøjnerlejr. Deres første møde med fængslet bliver, da de får 6 måneders fængsel for at stjæle kirsebær. Det er også tydeligt at se, at de undrer sig over den lange straf, men den bliver startskuddet til en lang kriminel løbebane, hvor det ikke kun er kirsebær, men røverier og mord, som er en stor del af deres dagsorden. De bliver hurtigt kendt og berygtet som den største bande i 1970erne. Men de har jo selvfølgelig en ende og de bliver fanget og smidt i fængsel hvor Momon i løbet af sit ophold forbedrer sig og ved sin løsladelse ønsker at lægge kriminaliteten på hylden og passe sin kone og alle sine børnebørn. Det samme gælder ikke for venner Suttel, som slet ikke har forbedret sig i fængslet og på den måde får Momon svært ved at opretholde sin ellers nye rene løbebane.
Det lyder banalt og som noget, der er lavet før, men måske er det fordi det er fransk, eller fordi den ikke er så appellerende til mainstream-publikummet, som f.eks. amerikanske gangsterfilm, som skal behandle den samme historiske periode.
Der er folk, der bliver skudt og biljagter, men ligeså meget beskrivelsen af Momons person og hans drømme, som ikke bliver til noget, fordi han har valgt den forkerte løbebane.
Hvorfor han Momon ikke bare bryde med Suttel og fortsætte sit nye rene liv? Fordi han selv har defineret venskabet mellem ham og Suttel som noget helligt – noget som ikke kan brydes. Filmen bringer os tilbage til en tid, hvor ære og moral spiller en kæmpe rolle og hvor familien betyder mere end alt andet.
Det er selvfølgelig ikke nyt i denne sammenhæng, når man f.eks. tænker på Godfather-filmene, men denne film beskriver godt denne stolthed og ære, som de to venner føler overfor hinanden.
Denne film er dyb nok til at man bliver fanget af den, men alligevel ikke dyb nok til at påvirket af den. Det er ikke en film, hvor man sidder tilbage og diskuterer den over aftensmaden, men den påvirker en mens man ser den.
Another World Entertainment
