Skriv en kommentar
Abernes Planet blev første gang filmatiseret i 1968 med Charlton Heston i hovedrollen ud fra Pierre Boulles roman af samme navn (La planète des singes). I kølvandet på filmens succes fulgte fire efterfølgere Flugten på abernes planet (1970), Truslen fra abernes planet (1971), Oprør på abernes planet (1972) og Kampen om abernes planet (1973) og siden en tv-serie, Planet of the Apes (1974), en tegnefilmsserie Return To The Planet Of The Apes (1975-76) og tegneseriehæfter bl.a. Planet of the Apes (1974-77) og til sidst Tim Burtons remake Abernes Planet (2001), der nok var en kommerciel succes, men ikke en kritisk succes. Med Abernes Planet: oprindelsen forsøges nu endnu engang at kickstarte franchisen om de intelligente aber og menneskes forfald.
Will Rodman (James Franco) er videnskabsmand og arbejder for Gen-Sys, hvor han forsøger at finde en kur mod Alzheimers - en sygdom, der har ramt hans egen far, Charles (John Lithgow). Da forskningen går galt, finder Will en efterladt babychimpanse, som han døber Cæsar (Andy Serkis) og i hemmelighed opdrager som sin egen. Will bliver som en faderfigur for den meget intelligente chimpanse, som genetisk gennem sin mor blev udsat for Alzheimers-kuren. Cæsar udviser intelligens og adfærd, der er usædvanlig for en abe, og Will fortsætter i al hemmelighed forskningen derhjemme. Cæsar knytter sig til både Will og Charles, men da han i et misforstået forsøg på at forsvare Charles bliver voldelig, er Will tvunget til at placere ham sammen med andre aber i San Bruno Primate Sanctuary. Da Caesar ikke er den fysisk stærkeste abe, indser han hurtigt, at han må benytte sin kløgt i stedet. Snart indtager han pladsen som alfahan og begynder sin påvirkning af de andre aber.
Man kan med rette spørge sig selv, hvorfor man skal gå ind og se en ny Abernes Planet. Det er selvfølgelig ingen overraskelse at drømmefabrikken ”overthere” tager fat i gamle franchises og forsøger at puste nyt liv i dem ved kalde dem Batman Begins, Superman Returns, Exorcist: The Beginning, The Texas Chainsaw Massacre: The Beginning, The Little Mermaid: Ariel’s Beginning, X-Men: First Class osv. osv. Det er en hamrende effektiv metode, at opdatere ældre film til nye generationer på, fordi tempoet skal være hurtigere i dag og der er større tekniske muligheder for at kreere et nøjagtigt univers tilpasset historien. Specielt når man som her, har med en science fiction historie at gøre. Netop det tekniske niveau i 2011 udgaven gør, at abernes bliver noget lig fotorealistiske, takket være Weta, der også blev brugt til blandt andet Avatar (2010) og den fremadskridende perfomance capture teknik, der også er brugt til Gollum i Ringenes Herre-filmene og King i King Kong (begge Andy Serkis). De modige nærindstillinger i Abernes Planet: Oprindelsen beviser den fotorealistiske standard, der efterhånden er opnået. Abernes ligner aber på nært hold.
En vigtig pointering inden man tager ind for at se nyfortolkningen af Abernes Planet er, at det ikke er en action film. Man kunne måske forestille sig, at idet drømmefabrikken fra Californien modernisere dette science fiction univers, at den ligeledes følger i sporene med nutidens mere hæsblæsende action, mere grafiske vold, hurtigere klipning og hastige filmmusik. Det ville også have været nærliggende med den ultimative kamp mellem aber og mennesker. Men det er ikke Abernes Planets univers. Det handler om hvordan mennesket behandler dyrene som kæledyr i snor eller indespærret forsøgsdyr. Om hvad der sker, når vi mennesker bliver overmodige og laver forsøg med genetisk manipulation på dyr. Det handler om hvordan vi mennesker tager vores suverænitet for givet og at det i sidste ende kan blive vores forfald. Vil det for altid være menneskets planet? Eller kan mennesker og dyr leve sammen på lige vilkår? På mange måder styrer vi mennesker selv fremtiden og vores egen skæbne.
Dermed er Abernes Planet: Oprindelsen mere en spændingsfilm og et drama. Da Will tager Cæsar med hjem i forstadsrækkehuskvarteret og opdrager ham som sin egen, er der tegn på, på grund af Cæsars høje intellekt, at mennesker og aber kan leve sammen side om side. Men aber har af gode grunde sin egen natur og høre ikke til i fangenskab, lige meget hvor meget kærlighed, de er omgivet. Da Will tester stoffet ALZ-112, der stadig er på forsøgsstadiet, på sin far, Charles, vinder Charles ikke bare sin viden tilbage, men bliver også mere intelligent end nogensinde før. Men modsat Cæsar, så nedbryder menneskekroppen langsomt stoffet igen og Charles tilstand forværres igen. Derfor udvikler Will stoffet ALZ-113, som desværre for katastrofale konsekvenser. Selvom abernes genetisk ligner menneskerne, så er der desværre forskel på, hvordan menneskers krop modtager stoffet i forhold til aberne.
Abernes Planet: Oprindelsen tager historien endnu længere tilbage end 1968 udgaven. Som titlen antyder, skildrer filmen hvad der forgik forud fra abernes overtagelse af planeten. Dette er et kløgtig træk, da som nævnt tidligere, historien om abernes planet efterhånden er blevet udpenslet rigelig. Et andet tegn på at dette var et kløgtigt træk er, at filmen faktisk er overvejende vellykket.
Hvis man har set de oprindelige Abernes Planet film, vil man på forhånd være bekendt med, hvad slutningen af filmen vil ende med. Det er langt fra et krav at kende til disse, men en fordel i forhold til den ultra-lange spændingsopbyggende kurve, som filmen er bygget op omkring. I tilnærmelsesvis halvanden time bygges der op mod det endelige klimaks. Det er som tantra sex med en afslutning. Spændingen (eller chakraer om man vil) bygges langsomt op og hver gang der ligges op til ekstase, klippes der nøjeregnende væk til en ny spændingsopbygning i samme system. Det virker nervepirrende godt, men hvis man forventer hæsblæsende action, vil det virke irriterende og fladt.
James Franco fungerer godt i rollen som den unge videnskabsmand, men billedet stjæles dels af John Lithgow og Andy Serkis’ performance capture som aben Cæsar. Specielt Lithgow som den Alzheimerramte far virker særdeles troværdig og tragisk. Derimod virker type-castingen af Tom Felton (aka Drago Malfoy fra Harry Potter) som den onde skruppelløse dyrepasser, Dodge Landon, en smule for søgt. Derudover rammer filmen lidt ved siden i det ligegyldige og malplaceret kærlighedsforhold Will får til Caroline (Freida Pinto). Det forbliver sekundært og uudviklet, da filmen har nok i at handle om den kærlighed, der findes i forholdet mellem aben, Cæsar og mennesket, Will.
Abernes Planet: Oprindelsen er teknisk fantastisk og indeholder et godt og velplejet plot. Historien er blevet moderniseret og føles nutidig, uden at være falsk. Underholdningen og spændingen er intens og den holder sig heldigvis langt fra at blive en Hollywood Blockbuster Action film. Om der så nu bliver lavet remakes af de gamle Abernes Planet som fortsættelse eller om franchisen lukker her, må tiden vise. Men mon ikke lageret for idéer efterhånden er blevet udtømt? Man skal vel aldrig sige aldrig, for Abernes Planet: Oprindelsen er overraskende vellykket.
