Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Så er den her! Den kontroversielle mockumentary omhandlende vores statsminister, der i sin tid glædede sig over at det gik (og stadig går) så godt i Danmark, fordi vi tør provokere og stå fast på vores holdninger og blande os i samfundsdebatten – ikke mindst omkring ytringsfriheden, og derved udfordre de magtfulde. Nu får han så løn som fortjent, og måske netop derfor har han måtte melde hus forbi overfor medier der ville ynde sig at svar på spørgsmålet om grænsen ikke eftertrykkeligt var overskredet...
AFR fortæller nemlig via diverse indslag fra nyhedsmedierne og via fiktive interviews historien om en leder der blev myrdet af sin tidligere bøsseven. Egentlig kunne filmen lige så godt have heddet Emil (som i øvrigt spilles af filmens instruktør), som er AFR's partner, for det er som sådan primært ham og hans indre uro kontra Fogh Rasmussens person som skildres. AFR er komplet anderledes end hvad man tidligere har oplevet fra dansk films side og det helt specielle er helt konkrete indslag er blevet brugt i “forkert” sammenhæng og dermed formet til denne enhed. Alt fra topmøder, invasionen af Irak og en skatteministers afgang, spiller væsentlige hjørnesten i dette vovede billede.
Vi befinder os med det samme i datid, da filmen ikke holder det hemmeligt ret længe at statsministeren er fortid. Velkendte ansiger som Pia Kjærsgaard, Holger K. Nielsen, Helge Adam Møller, Søren Søndergaard m.fl dukker op på skærmen og udtaler sig om deres bortgangne kollega, ven og modstander, og indslag med Poul Nyrup Rasmussen, Uffe Ellemann-Jensen sættes i spil som omkrandsende massefylde. Og det er netop mange af disse folk, som har været bestyrtede i medierne over at være blevet brugt i, for dem, en så ussel sammenhæng!
Jeg glæder mig altid over at rammer og grænser sprænges i stumper og stykker, så vi får et produkt som ikke er set før. Dog er filmens store svaghed at den stagnerer allerede efter 10 minutter. Vi ved at AFR er død, vi ved hvem der gjorde det – og resten er blot et stilstående og uspændende sammenflet uden progres og udvikling. Vist er det modigt og stærkt forsøgt, men brodden går ligesom af inden man når at få sig sat ordentligt til rette i sofaen, sagt uden at jeg prøver at sælge filmen som popcorn- og lørdagsslik-potentiale...
Nu skal det naturligvis være op til den enkelte at vurdere, hvor deres grænse går og hvornår nok er nok. Ikke desto mindre, bider AFR bare aldrig rigtig fast i struben – og man bliver forladt med fornemmelsen af at man har overværet 80 minutters uforløst materiale. Jeg vil dog råde folk til at se filmen, for den er naturligvis på alles læber igen, nu her hvor dvd'en er i handlen. Men samtidig tror jeg næppe at vi kommer dertil, hvor mange folk vil finde glæde i at se filmen igen og igen og igen...
Ingen tvivl om at den er et saftigt indspark til alt hvad der minder om debatering omkring hvor hårfin den tynde røde linje mellem tommel op og tommel ned er, men en film som er og bliver et øjebliksbillede og derefter er ude af hukommelsens kringelkroge, er dybest set bare ikke godt nok.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:Sandrew Metronome.
