Skriv en kommentar
Hovedpersonen Joe McCormack (John Mellencamp), er en småynkelig person som lever af at tage billeder for politiet af dødsofre. Hans barndom har været hård, og han gør alt for
at overbevise sig selv om at han ikke føler noget. Dette ændres dog da han hos sin tante og plejemor, som han flytter tilbage til, møder den døve Laura (Terrylene). Tanten er mere eller mindre alkoholisk, og Joe mindes hende ikke med glæde fra sin barndom. Derudover bor hans bror hos tanten, men broderen er syg og kan ikke kende Joe.
Laura har en "evne", hun har syner hvor hun ser en morder slå ihjel. Snart befinder både Laura og Joe sig i farezonen, da morderen vil have fat i Laura. Filmen gør et forsøg på at forklare Joe's følelsesmæssige udvikling, men fejler
fælt i dette, og for en der invovlverer sig så meget i visuelle detaljer, som instruktøren gør, undrer slutningen mig. Alt er tilsyneladende fryd og gammen, men billedet fortæller noget andet.
"Grimme" billeder er der nok af i filmen, billeder der sidder på nethinden og ikke kan rystes af, som af og til virker godt,
men desværre oftere det modsatte. Der mangler en kontinuitet og en gennemskuelighed, og et lidt bedre oplæg til plottet. Jeg kan godt lide når tænkearbejdet også bliver lagt over
på seeren, som det er tilfældet i f.eks "Den sjette sans" eller "What lies beneath", hvor man får gættet og tænkt imens man følger med i filmen. Morderen
virker ikke godt nok vævet ind i historien, så man kan ofte ikke helt se den røde tråd. Bipersonerne er ikke komplette i fremstillingen pga. deres komplekse natur,
som nødvendigvis må forklares bedre.
Historien er godt tænkt, men mindre godt udført, plottet kunne sagtens have været gjort tydeligere uden at det visuelle havde måttet lide under det.
Ikke at skuespillerne ikke yder gode præstationer, for det gør de.
Men der er gjort så meget ud af det visuelle at man simpelthen af og til har svært ved at fastholde koncentrationen på filmen og historien.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Buena Vista Home Entertainment.
