Skriv en kommentar
Endnu en skræddersyet engelsk tv-film som ganske ubemærket dumper ned fra himlen. Præcis sat til de 90 minutter, så den er til at holde ud at se på tv – eller så den for sjov skyld og narrestreger kan deles i 2 bidder a 45 minutter og derved beholde sin spændingsmættethed over to aftener...
Som det måske fremgår, så har jeg ikke det store til overs for den slags produktioner. Men her er overraskende nok et særdeles gribende manuskript (om end man synes man har set det før) om tømreren Elmer Jackson der i 30'ernes Californien må lide den tort at opleve sin kones alt for tidlige død. Tilbage står han med ansvaret for sine 4 elskede sønners opvækst i en tid, hvor systemet ikke havde meget tiltro til mandlig opdragelse. Elmer for tildelt en barnepige i første omgang, så der er styr på drengene mens han er på arbejde, men en dag han kommer hjem ser han alle sine 4 knægte befinde sig udendørs – med besked fra barnepigen om ikke at opholde sig i huset, når der er mandlig besøg. Elmer er rasende og får smidt barnepigen og hendes kæreste ud, dog blot for at få en anmeldelse på halsen fra barnepigen om at han er uduelig som rollemodel og har voldelige tendenser.
Elmer ønsker at modbevise enhver påstand om at han er uegnet som far, og tildeler derfor sin ældste søn ansvaret for de 3 yngre mens han er på arbejde. Da han kommer hjem, er drengene fjernet af myndighederne. Elmer er knust. Han opsøger drengene hos den ny plejefamilie, og har held til at få drengene listet i sin bil. Afsted det går, men politiet er hurtigt over Elmer som brutalt og hårdhændet bliver slæbt væk. De 3 ældste drenge bliver anbragt på et lukket hjem for retarderede, mens den yngste bliver sendt til en ny plejefamilie.
Alt håb synes ude for Elmer, som nu er en slagen mand. Drengene bevarer dog deres fornuft trods en ublid medfart i de nye omgivelser og planlægger en flugt. Den mislykkes, og drengene bliver nu mishandlet, så de får varige fysiske mén. Og her går det for alvor galt – deres mentale tilstand krakelerer som årene går. Elmer kæmper for at tjene penge nok til at bygge et hus som lever op til myndighedernes krav til at han kan få sine drenge tilbage. Tilmed møder han den skønne Anna, som han bliver gift med og snart også venter barn med. Kravene til atter at kunne fungere som en normal familie bliver langsomt opfyldt, og Elmer får drømmen på ret kurs. Han kan få sine drenge tilbage. Eneste problem er at de er så skadede at de dårligt kan huske ham og ikke nok med det – det er ikke alle drenge som kommer hjem!
Det er en klassisk fortælling om den lille mands kamp mod systemet. Han må gå så grueligt meget igennem, før alt kan blive godt – og så er det endda slet ikke så godt alligevel... Hvor er det en bet at se så dårlig skuespil og så dårlige stunts omkring slåskampe og hvor er det skidt at se de dryppede vandperler som skal agere tårer. Men sådan er situationen for tv-produktioner, og ikke mindst for denne som er 20 år gammel. Men omvendt – så er historien så grum og rørende at den gør et forholdsvis stort indtryk. Det er sådan et manuskript, hvor man tænker at havde det blot været udsat for et budget der vil noget, en instruktør med pondus, nogle skuespillere som kan deres kram – ja så ville der være et hav at Oscar-statuetter i sigte. Derfor vil jeg tildele 4 stjerner for omstændighederne – og lade de to stjerner fra maximum alene trække ned for den billige produktion.
Det er tv-produktionernes konge Mark Harmon som spiller faren (dog også kendt fra The Presidio og Wyatt Earp samt andre rimelige film) og over for sig har han Anna i skikkelse af Diana Scarwid (fra bl.a. Prison Break). Instrueret af David Greene efter en fortælling af Sebastian Milito. Alt i alt en tv-film over middel.
Ekstra materiale er der intet af.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
On Air Video.
