Den aldrende kunstmaler Thorvald Mors er en lidenskabelig mand. Fyldt med passion og med en holdning til alt. Under et interview til et ugeblad falder Thorvald om med hjerteproblemer, og hastes til hospitalet. Her besøges han af sin unge kone Alice (Marijana Jankovic) og lille datter, Lucia. ”Lucia er en lille engel”, siger Thorvald altid. Det varer dog ikke længe før end Thorvald skal komme til at stå ansigt til ansigt med en rigtig engel. Thorvalds hjertetilfælde er slet ikke et tilfælde, men den rene og skære virkelighed. Han er på vej herfra. Inden da når han dog lige at optrappe en i forvejen voldsom konflikt med sin søn Vincent (Nicolas Bro).
En engel (Bodil Jørgensen) viser sig ved Thorvalds sygeseng, og guider Thorvald ind i døden, men fastholder også Thorvalds sjæl i en midlertidig limbo, så han kan få en chance for at se hvordan de efterladte reagerer. Alice og Lucia er i dyb sorg, Vincent er i en tilstand af fornægtelse af afsavn og jalousi, og eks-konen Bente (Britt Bendixen) genopliver sit følelsesliv forud for bruddet med Thorvald. Den afdøde maler oplever løgne og hemmeligheder, tilvalg og fravalg, frustrationer og afklaringer når hans efterladte skal klare sig videre og samtidig forholde sig til testamente og begravelse. Det er en hård seance Thorvald må gennemgå fra sidelinjen, hvor han overværer alverdens ting som han ikke længere kan påvirke.
Aldrig Mere I Morgen er et poetisk epos med stærke pointer. En stærk dansk film, hvor Erik Clausen endnu en gang via en original figur spejler dansk mentalitet og mønstre på fornem vis. En samfundssatirisk version af ”Ghost”, hvor vi dog ikke har en krimigåde, men noget langt mere eksistentialistisk at forholde os til. Clausen dykker direkte ned i kernen af livet kontra døden, og fletter en herlig fortalt historie sammen om at anskue livet når det er for sent. Clausen vil os det allerbedste, hver og en. Det er bare op til os selv at træde i karakter, og en opfordring til at gøre det før det er for sent.
Filmens helt store åbenbaring er den lille datter Lucia (Katinka Evers-Jahnsen), som hiver nogle af de allermest memorable scener hjem i sin kontrast til sin far og alle de såkaldt voksne mennesker. Nogle vil måske mene at afslutningssalutten med de vandrende børn til tonerne af Lune Larsens ”Om Lidt” er lige pladderromatisk nok, men i så fald har man intet fattet af moralen. Når nogle skal herfra, så skaber det omvendt plads til andre, og så anser jeg vinket til Larsen som et skønt vink tilbage til fortidens meritter, som jo blandt andet omfatter den største danske film gennem tiden, nemlig ”Midt Om Natten”.
Clausen bryder med sin ellers vanlige struktur med en hovedrolle, som måske ikke er så velanset i den store sammenhæng, og giver os her en personlighed som i det levede liv var noget mere højt på strå. Det klæder ham, men går ikke ud over den indlevelsesevne og fortælleglæde som kendetegner Clausens værker som helhed. En hyldest til livet set gennem døden har vel sjældent været større. 5 velfortjente stjerner herfra!
Bonusmaterialet på denne udgivelse er dokumentaren ”Bag Om Aldrig Mere I Morgen”, hvor Erik Clausen grundigt beretter om hans tanker og overvejelser, og hvad der nærmest har provokeret ham til at iværksætte denne historie. Dette er 25 minutter du ikke må snyde dig selv for, da du ellers vil gå glip af megen visdom over tilværelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.