Skriv en kommentar
“Vi skal have de dårlige dage, for at kunne nyde de gode”. Sådan siger den midterste søn i en store familie, efter det, der må have været noget nær den mest uheldige dag i hele deres liv.
Uheldige Alexander
Inden da bliver vi introduceret til drengen, der hedder Alexander. Han er en meget uheldig 11-årig dreng. Så uheldig, at han kan komme til at sætte ild til et klasselokale, bare ved at stå det forkerte sted. Alexanders ulykke bliver heller ikke mindre, da resten af hans familie tilsyneladende har deres på det tørre. Det hele går flyvende for begge hans ældre søskende. Mor står til en forfremmelse på arbejdet, og far er tidligere raketforsker, der også står til at få et nyt arbejde. Oven i det har Alexander endda en lillebror, der stadig er baby og stjæler al forældrenes opmærksomhed. Tingene kører bare ikke for Alexander.
Derfor ønsker han på sin tolvårsfødselsdag, at alle de andre i familie skal have en ligeså dårlig dag som ham, så de kan mærke, hvordan det er, når livet ikke altid giver en de bedste kort. Ønsket går selvfølgelig i opfyldelse, og herefter bliver familien udsat for større og mindre ulykker.
Den er et simpelt magisk set up, som man har set det mange gange før fra Disney. Humoren består hovedsagelig af slapstick, men bliver på intet tidspunkt ondsindet eller plat. Strukturen er meget let gennemskuelig, så har du set af disse film før, kan du godt regne ud, hvad der sker.
En film fyldt med varme
Jeg kan ligeså godt være ærlig og sige, at jeg ikke forventede meget af filmen, men til min positive overraskelse, så endte filmen med at være en meget behagelig oplevelse. Selvom det er en meget stor familie på seks, så er alle personerne meget godt karakteriseret. Alt hvad de gør er klart og tydeligt begrundet. Det bedste ved det hele er, at forældrene, der meget nemt kunne have fremstået som omsorgsvigtende, i sidste ende står tilbage som kærlige forældre, der ikke altid for mindet deres børn om, hvor meget de elsker dem.
Og her er vi ved det, der gør at filmen fungerer. Filmen emmer af varme og hygge, og vi bevæger os hele tiden i et kærligt land hvor alle inderst inde holder af hinanden, også selvom de ikke altid får det sagt. At filmen så alligevel føler sig nødsaget til eksplicit at belære os, gør ikke så meget i sidste ende.
Alexander og den Frygtelige, Skrækkelige, Sløje, Virkelige Dårlige Dag, er en meget varm og hyggelig familiefilm. Der hersker dog ingen tvivl om, at det er Disney både i struktur og i den didaktiske morale. Alle de forskellige dele er dog godt sat sammen, og i sidste ende må man rose filmen for aldrig, at nedværdige sig til platheder. Det er helt sikkert en film, jeg godt kunne finde på at se med min familie.
