Efter en længere overvejelse, om at bruge Alan Silvestri (manden der lavede musikken til de første 2 Predator film), besluttede Paul W. S. Anderson at bruge den østrigske komponist Harald Kloser. Vi har før hørt ham lave stemningen i The Day After Tomorrow, The Thriteenth Floor og en lang række TV-film. Man kan nemt sige at han langt fra lever op til forventningerne, eftersom han er en mand i fremgang. Stemningen han ramte med The Day After Tomorrow og The Thirteenth Floor kan han ikke helt ramme i nogle af skivens 18 numre.
Igennem soundtrackets godt 39 minutters lange spilletid formår Kloser sjældent at skabe den stemning fra de tidligere Predator eller Alien film. Det sker dog, at han ”låner” lidt fra de tidligere soundtrack, og de få gange det sker, leder det tankerne nostalgisk hen til de gamle dage. Det nummer der er mest kød på, er selvfølgelig selve hovedtemaet. Det lever stadig på ingen måde op til de tidligere film eller forventningerne, for det bliver gjort alt for minimalistisk og det er simpelthen ikke iørefaldende.
Man kan godt høre det er manden der stod bag soundtracket til The Day After Tomorrow vi har med at gøre her. Han prøver ofte at gøre de samme ting, som han gjorde på det soundtrack, og det skader det blot endnu mere. Alien Vs. Predator er en stor omgang lad underholdning, og ikke en storfilm, så når Kloser prøver at ramme de stemninger han gjorde i The Day After Tomorrow, virker det for storladent og ikke særligt passende. Uhyggen kan han til tider ramme, men det er kun i et enkelte par sekunder af soundtrackets spilletid.
Alt i alt er det her simpelthen ikke godt nok, og det bidrager heller ikke til den i forvejen skuffende filmoplevelse danskerne stadig har i vente. Det er alt for nemt gjort, alt sammen er brugt før bedre, og det virker ikke som om komponisten har hjertet med i projektet... og har man ikke det, burde man holde sig langt væk. Det samme vil jeg foreslå i gør.
CDen er venligst stillet til rådighed af Danacord Records.