Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det har taget et par film for Rasmus (Heide, instruktør) at finde ud af hvilken karakter, der er den mest spændende, og det er naturligvis Timo – som jeg spiller, udtaler Rasmus Bjerg i bonusmaterialet på Alle For Tre. Og der er da heller ingen tvivl om at det er Timo-figuren, som fylder mest i tredje kapitel om de kriminelle og gumpetunge brødre Timo og Ralf (Mick Øgendahl). Timo er den egoistiske storebror, som beskuer verden ud fra sin egen navle og gerne tager æren for succes’er, mens det omvendt er alle andres skyld, når tingene ikke spiller. Brødrenes far, Arno (Kurt Ravn), dør tidligt i filmen, og straks efter går det helt store brydningspunkt i gang, nemlig omkring hvem der skal modtage arven. Det viser sig, til brødrenes store overraskelse, at der findes endnu en i søskendeflokken. Kim Liebermann (Sonja Richter), bosat i Italien, og enearving til en veteranmotorcykel i millionklassen. Timos ærgerrighed går i det røde felt, for han føler sig uden tvivl berettiget til arven. Sammen drager Timo og Ralf til Italien i håb om at franarre deres ukendte storesøster den værdifulde motorcykel, men det bliver ikke helt let. Specielt fordi hun alene er langt klogere end brødrene tilsammen. Snart er de alle tre involveret i et større spind, hvor en stenrig pelskonge (spillet af Zlatko Buric) sidder på magten.
Tredje kapitel i Alle For…-trilogien holder en særdeles fin standard for sin genre. Ofte ser man hvordan komediehits drænes for idéer og energi ved at man skal genopfinde sig selv. Se bare hvor slemt det gik med Dum og Dummere 2… Sådan gik det heldigvis ikke med Alle For Tre. Det klæder nemlig handlingen med et frisk pust i form af Sonja Richters Kim samtidig med at man presser vores allerede velkendte karakterer på menneskelige og familiære værdier. Tilmed har Rasmus Heide og medforfatter Jacob Tingleff (komiker) slebet sværdet og fået pinligheder, sjove kommentarer, misforståelser og groteske happenings flettet glimrende sammen. Her er ingen ligegyldigheder eller påtvunget bananskrælshumor, men en ordentlig dosis af det som er Mick og Rasmus’ varemærker, når det gælder om at få publikum til at grine.
Det var vel næppe hensigten at lave en trilogi, da Alle For En dukkede op i 2010. Støt har franchisen vokset sig stor, og biografgængere har loyalt fået en god oplevelse hver gang. Det er en fornem bedrift Heide, Bjerg og Øgendahl har begået, og lad os også bare medregne Kurt Ravn og Jonatan Spang, som også medvirker i alle tre film. At skabe så slidstærkt et univers, som aldrig visner eller virker påtaget eller malket, ja det kan man nærmest ikke hylde nok. Jeg vil ikke begive mig ud i diskussionen om hvilken af de tre film som er bedst, men blot konstatere at Alle For Tre i sig selv er en skæg afrunding (med mindre der kommer flere eventyr) på løjerlighederne. Som selvstændigt værk præmieres den med 5 stjerner herfra.
Rasmus Bjerg kalder selv Ralf og Timo for en slags Gøg og Gokke-par. Og det er ikke en helt skidt sammenligning. Hver for sig er de ikke meget værd, og sammen stiger IQ’en bestemt ikke, men underholdningsværdien er stor. Du kan også se Mick Øgendahl arbejde med en række mindre stunts, og høre Rasmus Heide berette om hvor angstprovokerende at skulle lave en tre’er, der er så høje forventninger til, men samtidig er det en udfordring. Du kan også se godt 5 minutter med fraklip og kiks, mens der også er blevet plads til fokus-featurettes omhandlende bl.a. dyr, maling og familierelation. Du kan også se samtlige producerede promo-shots og trailers for alle tre film i serien.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
