Den canadiske efterretningsofficer Max Vatan skal hjælpe den franske spion Marianne Beausejour med at dræbe en tysk embedsmand under 2. Verdenskrig. I deres forfalskede papirer angives det at de er mand og kone, og Max og Marianne må nu spille spillet for at holde på formerne og komme tæt på deres mål. Selvom det er fordækt at de angiver at være ægtefolk, så ender de faktisk med at forelske sig. Da opgaven er fuldført rejser Max og Marianne til England og får et barn sammen. Idyllen er total, lige indtil Max indkaldes til et hemmeligt møde på sin arbejdsplads, hvor han oplyses om at Marianne med al sandsynlighed er en tysk spion. Max har kun hovedrysten til overs for denne påstand, for han kender jo Marianne – eller gør han? Nu venter en endnu sværere opgave for Max, nemlig at lade som om alt er i skønneste orden, samtidig med at han er nødtvunget til at gå i dybden med påstanden om at Marianne slet ikke er den han troede. Han har blot 3 døgn til at modbevise konens uskyld, ellers vil hun blive likvideret.
Allied varer cirka et par timer, hvor den første går med at lade de to centrale figurer mødes omkring en vigtig mission, for siden at forelske sig. Selvom man kan sige at filmens tilnærmede action-del er at finde her, så er det meget tungt orkestreret. Faktisk er det til tider helt pinligt at høre diverse-trommesoli fylde for at minde seeren om at det altså skulle forestille at være skidespændende lige her og nu. Det er det bare ikke. En skam, for så ville man have haft et langt bedre afsæt for at kunne fortælle filmens anden del i time 2. Her skal Max i en kamp med tiden over for Marianne. Det kan undre at en så velrenommeret instruktør som Robert Zemeckis ikke magter at gøre filmens tema og handling mere potent. Det er, trods alt, manden bag velkendte værker som Forrest Gump, Cast Away, Tilbage Til Fremtiden og Flight. Allied blev ganske vist nomineret til en Oscar i indeværende år, men det var i en så beskeden kategori som Kostume-afdelingen. Ellers er der ikke sådan kigget Allieds vej.
Brad Pitt og Marion Cotillard står for de to hovedrollepræstationer. De gør det sådan set udmærket, men bliver i sidste ende aldrig iøjnefaldende, da filmen er en lettere træg omgang. Der er thriller- og drama-træk med en lille sjat romance, men vedkommende og underholdende skal den ikke have skyld for at være. Allied er hurtigt inde af det ene øre og ude af det andet. Det er mig en gåde at Hollywood Today Live har kaldt den for Årets Bedste Film. Hvis det er en sandhed, så har anmelderstaben på det pågældende medie godt nok ikke set mange film fra samme år. Jeg når ikke op på mere end 3 stjerner, og det er endda ved at grave dybt og forsøge at vride ja-hatten solidt ned over hele hovedet.
Bonusmaterialet er ganske omfattende og tager dig netop med bag om bl.a. føromtalte kostumer. Du kan også følge Robert Zemeckis tæt, samt lære mere om musikken til Allied. Af andre kroge kan nævnes en kig på de visuelle effekter og produktionens design.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount