Skriv en kommentar
I ”Alpha Dog” møder vi en gruppe kriminelle unge, der samler sig om bandelederen Johnny Truelove (Emile Hirsch). Truelove sælger stoffer i stor stil og bor i et gejlet hus og har en fed bil. Fra start af følger vi den unge gruppes interne spil, hvor vi introduceres for en række ballademagere. Sideløbende følger vi den psykisk ustabile skinhead Jake Mazursky (Ben Foster), der rager uklar med Johnny og hans slæng p.g.a. en mindre gæld. Jake er ikke sådan til at spøge med, men han har et ømt punkt i forhold til sin velfriserede lillebror Zack (Anton Yelchin), der bor i huset hos faderen og hans kone (Sharon Stone).
Da Johnny og hans lakajer er på udgik efter Jake, ser de tilfældigvis lillebroren Zack, som de uden at vide, hvordan de vil bruge ham bliver taget til fange. Men de unge drengerøve er ikke rutinerede kidnappere og inden længe fester de løs med Zack, der ikke har noget imod lidt gratis tjald, dejlige drinks og liderlige tøser. Zack har sit livs fest, men han er ikke klar over, at hans dans med de nye venner også er en dans med døden.
”Alpha Dog” er en film, der er fyldt med lirede bemærkninger og spil mellem drengerøve. Filmen fører os igennem en absurd handling, der mest af alt dyrker drengerøvsspillet og lader det være den fatale linje, der udvikler sig til mere end blot en drengestreg.
Filmen er flot sat sammen og lader en fin overfladisk æstetik vise de lirede drenges ubekymrede univers. Men nedenunder lurer alvoren og instruktør Nick Cassavetes – søn af independentinstruktørlegenden John Cassavetes – har valgt at lade denne alvor komme til syne via mere grynede interviewscener med karaktererne i filmen.
Filmen bæres fremad af glimrende skuespil af Emile Hirsch (Imaginary Heroes) og en absolut overraskende god Justin Timberlake i rollen som Frankie, der ikke kan sætte sine egne grænser, når alvoren sætter ind. Vi får også serveret Bruce Willis i rollen som Johnny Trueloves banditfar, og Willis viser endnu engang, hvor god han er i disse mindre roller, der alligevel huskes bagefter. Sharon Stone spiller den bekymrede mor til Zack, desværre har Cassavetes valgt at putte den modne skønhed ned i et The Nutty Professorkostume i slutningen af filmen, hvilket virker noget malplaceret. Filmens absolut stærkeste skuespilpræstation leveres uden sidestykke af talentfulde Ben Foster som ustabil Nazipsykopat på randen af sammenbrud.
Nick Cassavetes har således lavet en meget interessant film, der desværre ikke er fejlfri. En af fejlene er, at portrættet af bandelederen Johnny Truelove forbliver meget mangelfuldt – det virker lidt mærkeligt, at han fremstår som en flad biperson, da epilogdelen af filmen forsøger at følge hans videre skæbne efter de begivenheder som det meste af filmen, ellers skildrer.
Men interessant, fængende og speciel det er den, og så er den helt sikkert værd at se for det gode skuespil og miljøtegningen af nogle unge overfladiske vildbasser, der vover sig ud, hvor de ikke kan bunde.
