Skriv en kommentar
Det sker sjældent at en flamske film når de danske lærreder. Ikke fordi der ikke er potentiale i det flamske sprog. Det der minder mest om det er hollandsk, og de har faktisk inden for de seneste 10 år vundet intet mindre end to Oscar-statuetter for bedste udenlandske film. Den første gik til Antonia’s Line (Marleen Gorris) i 1996 og året efter gik prisen til Mike van Diems Karakter. I begge film spillede belgiske Jan Decleir roller, og han har også hovedrollen i en noget pæn thriller fra Erik van Looy, der på originalsproget hedder noget så fantastisk som De Zaak Alzheimer, som altså er en belgisk/hollandsk co-produktion.
Decleir spiller en aldrende hitman, der sendes til Belgien for at lave en sidste opgave. Han skal myrde en incestramt pige, der ved lidt for meget om et par høje herrer, der indgår i landets politiske top. Da han finder ud af, hvad han står overfor vægrer han i sidste sekund og bliver rodet ind i en skandale, hvor han selv bliver jagtet. Pigen bliver likvideret og alt tyder på at Decleir står bag. Politiets bedste mænd, Eric og Freddy, bliver sat på sagen og snart finder de ud af, hvor speget den er. De vil gerne hjælpe Decleir, der til gengæld også kan hjælpe den anden vej. Her opstår filmens egentlige problemstilling. Decleir lider af en hurtigt fremskridende Alzheimer-sygdom. Så han må dokumentere alt for at huske noget.
Filmen er aldeles spændende, idet selve plottet er skåret over Decleirs kamp for at huske noget overhovedet. Stilmæssigt og fortællemæssigt lægger den sig op ad dels Se7en og Memento, men det sker i en tone, der er til at holde ud. Manuskriptet er velskrevet og den eneste fejl i den forstand er den lige lovligt pæne afslutning på sagen. Hvor den ligger dystert ud, ligner den til sidst en pæn Hollywood-film, hvorfor den også ligger på kontoret hos de store over there. Det er måske også filmens svaghed, at den ikke på det punkt kan vælge side. Hele historien om den politiske intrige, får man ikke rigtig hul på, selvom kampen Alzheimeren er skåret godt sammen. Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er plausibelt. Den kan man ikke lade være med at tænke undervejs
Kan man overvinde de sproglige barrierer er der virkelig en spændende og hårdkogt thriller i sigte med alt, hvad det indebærer. Det inkluderer bl.a. fremragende skuespil af bl.a. Jan Decleir. Men forvent endelig ikke noget ordinært og særligt europæisk. Det er amerikansk på alle leder og kanter, og det trækker lidt ned i en ellers fin film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew
Metronome.
