Skriv en kommentar
Roald Amundsen var en polarforsker, der ledte den første ekspedition til Sydpolen i direkte kapløb med britiske Robert Scott. Instruktør Espen Sandberg har nu taget historien om den excentriske forsker og forsøgt at få fortalt hans livshistorie. Men resultatet er mildest talt kedeligt.
Rejsen til Sydpolen
Siden Roald Amundsen ( Pål Sverre Hagen) var en lille dreng, var han besat af tanken om at opdage verdenen. Denne tanke blev til en realitet, om at nå Sydpolen blev et kapløb med den britiske Robert Scott. Men Roald var en mand, som ikke var bange for at lyve og bedrage sine nærmeste for at opnå sin drøm. Især broren Leon ( Christian Rubeck) lider under Roalds kæmpe valg i livet.
Forudsigeligt og overfladisk
Hvis man har læst historierne om Amundsen ved man naturligvis også, hvordan historien ender. Men det er ikke filmens største problem. Den vil simpelthen for meget på én gang. Og det bliver en rodet affære. Filmen er både fortalt i flashbackssekvenser, hvor broderen Leon sidder med Amundsens elskerinde, og fortæller, hvordan man ikke kan stole på Amundsen. Men elskerinden spillet af Katherine Waterston vil selvfølgelig ikke kendes til disse forfærdelig historier om hendes livs kærlighed.
Kedelig fortælling
Amundsen var en stor personlighed og viser fint, hvordan passion og grådighed kan have konsekvenser. Men filmen går ikke helt dybt ind i Amundsens sind, hvilket er ærgerligt. Vi får derfor et halvportræt af denne karakter og personerne omkring ham. Til gengæld bliver vi præsenteret med skønne billede optagelser fra den barske natur, som fint kunne reflektere Amundsens personlighed.
”Amundsen” forbliver en halvkedelig affære med et overfladisk portræt af den berømte forsker. Skuespillet virker sløset dels grundet et fladt manuskript. Det er ærgerligt, da historien af forskeren er meget spændende. Men denne film er to meget langsomme timer.
