Amy Gray er dommer i familieretten. Hun er skilt, og sammen med sin datter Lauren, bor hun nu sammen med sin mor Maxine Gray, i sit barndomshjem. Maxine arbejder for DCF (Department of Children and Family/Departementet for børn og familier), så begge kvinder har et uhyrligt krævende arbejdsliv. Udover at følge disse to kvinder, følger vi også Amys to brødre Vincent og Peter, og deres kærlighedsliv samt jobs.
Hvert afsnit byder på en ny retssag for Amy, og en ny sag for Maxine. Vi følger således de to kvinder og deres til tider kaotiske og stressende jobs, der næsten altid byder på moralske og etiske problemer.
”Amys ret” er en særdeles fængslende juridisk dramaserie, henvendt mest til den ældre befolkningsgruppe – men den kan bestemt også ses af unge, der har interessen. Hovedsageligt fokuserer serien på et par forskellige temaer. Et af disse er ’stærke karrierekvinder’. Vi både Amy og Amys mor Maxine Gray gennem serien, og vi lærer hurtigt, at begge kvinder besidder en psyke, stædighed og en styrke, som ikke mange ejer. At begge kvinder besidder disse egenskaber, skaber naturligvis også interne intriger i hjemmet mellem de to. Derudover er der jo også datteren Lauren Cassidy, Amys første og eneste barn med eksmanden Michael Cassidy. Amy er stadig uvant i rollen som mor, og hvor nemt er det også at opdrage sit barn, når ens egen mor, våger på hvert af dine skridt? Til trods for dette, gør Amy det bedste hun kan, og forsøger så vidt det er muligt, at give datteren de bedste livsbetingelser, selvom hendes meget tidskrævende arbejde, til tider kan være en prøvelse.
I retssalen er Amy dog en helt anden – til dels fordi det her er andres problemer, og ikke hendes egne der er i centrum. Sammen med sin assistent Bruce van Exel, styrer hun retssalen, og må hver dag behandle sager vedrørende voldtægter, mishandling af børn, generel kriminalitet, drab, mord og des lige.
Serien har så mange gode ting at byde på, at det kan være svært at udvælge de bedste. Grundlæggende må det nu siges at være rart, at serien bygger på nogle seriøse emner, og for en gangs skyld ikke handler om en gruppe teenagere og deres kvababbelser. Det er rart, til en forandring at følge voksne og relativt fornuftige mennesker.
Serien har fået ry for at være en gammelkone-serie, og bevares, det er da meget muligt. Ikke desto mindre behandler den interessante emner og livsanskuelser, og har da også både humor og dygtige skuespillere. Specielt Tyne Daly der har rollen som Amys mor Maxine Gray, er fantastisk i sin rolle, som hun spiller så overbevisende, at det kan være svært at sætte en finger på hende. Hendes mimik og hendes indlevelsesevne, er udelukkende en fordel, og hun evner at give rollen både personlighed og udstråling. Hovedrolleindehaveren og manuskriptforfatter Amy Brenneman formår også at gøre et godt job. Hun har karisma og karakter, men dette til trods, når hun dog ikke helt op på Tyne Dalys niveau. Generelt møder vi nu en række udmærkede skuespillere i denne serie, og man får hurtigt sine favoritter.
Endnu en positiv ting værd at nævne ved denne serie, er at den følger så mange forskellige mennesker, alle med forskellige liv – og forskellige problemer. Det er sjældent at man i en serie følger en rundt regnet 60-årig kvinde, en 9-årig pige, afroamerikanere, middelaldrene ægtepar mm., i en og samme serie. Det giver alle en mulighed for at finde interessen for denne serie.
Slutteligt må konklusionen være, at det er en meget anbefalelsesværdig serie. Den har en bred handling og interessante karakterer, og kan ses af alle over ca. de 15 år.
http://www.soulmedia.dk