Skriv en kommentar
For snart ti år siden kunne vi for første gang opleve Will Ferrell som den uduelige 70’er-nyhedsvært Ron Burgundy i den første Anchorman film. Kritikerne tog ikke specielt godt imod den, men det gjorde publikum, og filmen, og ikke mindst Burgundy, er siden blevet et kulthit.
Derfor var det til manges glæde, da en tværfløjtespillende Ferrell i 2012 dukkede op hos Conan O’Brien og annoncerede en efterfølger.
Først – 24 timer i døgnet
Historien begynder i 1980, da Burgundys kone (Christina Applegate) får tjansen som primetime-vært, og han samtidig selv bliver fyret. Hans verden styrter i grus, men redningen kommer, da GNN lancerer verdens første 24 timers nyhedskanal, og har brug for værter.
Burgundy får selv lov til at håndplukke sit hold – og han er ikke i tvivl. Han vil samle drengene fra San Diego igen.
Brian Fantana (Paul Rudd), Champ Kind (David Koechner) og Brick Tamland (Steve Carrell) tøver ikke et sekund med at forlade deres respektive job for endnu engang at kunne levere nyheder til folket – denne gang på landsdækkende tv.
There can be only one
De fire hovedroller leverer varen, som havde de intet lavet siden, men Steve Carrell har fået for meget skærmtid, og hans pludselige råberi, der i den første fungerede som skønne, velafbalancerede og absurde indspark, er nu mest af alt bare er underligt. Dette skyldes bl.a. også hans aparte kærlighedsaffære med den ligeså underlige Chani (Kristen Wiig), der ikke får meget ud af sin rolle.
Det gør til gengæld James Marsden som Jack Lime – vidunderdrengen, der er hyret til at være GNN’s primetime nyhedsvært. Han har et mindst ligeså stort ego som Ron, og der kan kun være én alfahan på kanalen. Derfor indgår de et væddemål om, hvem der kan få flest seere. Problemet er bare, at Burgundy og co. har fået sendefladen fra kl. 02-05 om natten.
Crewet må tænke ud af boksen for at slå Lime af pinden, og vælger at opfinde det, som vi i dag kender som ’trash news’, hvilket straks bliver en succes, katapulterer Ron til stjernerne og samtidig giver en stor udstrakt langemand til et samfund, der ved at se dårlige nyheder har medvirket til at de findes.
Alt for lang
Selvom det er skønt at være i selskab med verdens værste nyhedscrew igen, så kunne der sagtens være klippet en halv time ud af den to timer lange spilletid, der bliver en anelse tung mellem anden og tredje akt, hvor Ron af uransagelige årsager skal gøres blind. Samtidig kunne et par af bi-karaktererne, især Rons nye chef (Meagan Good), hvis eneste funktion er at udstille hans underlige forhold til afroamerikanere, der i sidste ende aldrig fungerer komisk, ligeledes med fordel være blevet droppet, da de forstyrrer helhedsindtrykket.
Men når alt kommer til alt, så vil fans af den første ikke blive skuffet. Der bliver råbt af delfiner, røget crack på live tv og meget meget mere. Og hvis man syntes at den første news-crew-battle var episk, så skal man glæde sig ekstra meget. Men mest af alt så kan man mærke, at skuespillerne har haft det vanvittigt sjovt med at improvisere sig frem under optagelserne (hvis man ser traileren igen, så er der flere scener, som ikke er med i filmen), og det er deres talent der bærer filmen og gør den til en værdig efterfølger til, hvad der af mange anses for at være verdens sjoveste film.
Om den så vil få ligeså stor kultstatus rundt omkring i verden – det vil tiden vise.
