En gruppe unge småkriminelle mødes da de gør samfundstjeneste. Lederen af tjenesten er whiskyentusiast og tager gruppen med til smagning. En af de unge, Robbie (Paul Brannigan), viser sig at have et særligt talent for whiskyens finere nuancer. Da det samtidig forlyder at der er fundet et glemt anker af den fineste whisky får gruppen en ”god” idé om at ”videreformidle” whiskyen for højeste bud, om jeg så må sige.
Engelske Ken Loach er om nogen engelsk realistisk films nestor. Det er blevet til mange stærke film, hvor han ikke lægger skjul på at hjertet banker for under- og arbejderklassen. I en tid hvor samfundskritik er stort set fraværende i spillefilm, er det bemærkelsesværdigt at Loach i film efter film formår at fastholde indignationen overbevisende. Her gives aldrig afkald på det kunstneriske niveau; ikke alene er filmene dramaturgisk velfortalte men instruktørens evne til at få det bedste ud af sine skuespillere, der som regel ikke er stjerner, er formidabel.
”Angels´ Share” er måske ikke blandt de bedste i Loachs oeuvre, men mindre kan vel også gøre det. Instruktøren har sammen med manuskriptforfatteren Paul Laverty åbenlyst moret sig med en komedie, hvor usandsynligheden i at denne gruppe af mere eller mindre kloge småkriminelle slipper godt af sted med et på sin vis stort whiskykup kompenseres for ved skuespil af fineste realistiske aftapning; gang på gang må man tage sig i at tro på, at dette virkelig kunne finde sted. Derfor er vi også helt med på at instruktøren lader Robbie (Paul Brannigan) vise et særligt talent for whiskyens nuancer og at han lader dette talent være udgangspunkt for en social opstigen.
Samfundskritikken er stadig til at få øje på om end den også er dæmpet ned denne gang; myndighedernes manglende indsigt i det kriminelle miljø og hvordan man slipper ud af det udstilles filmen igennem, men mindre som en egentlig anklage end ved et lunt glimt i øjet. Men Loachs evne til at trække det bedste ved de undertrykte klasser frem er også i denne film udtalt. Det sammenhold der udvikles blandt de kriminelle whisky-smagere fremstilles med stor indføling.
Med stor fornøjelse følger man, hvordan gruppen med lederen af samfundstjenesten i spidsen gør sig store anstrengelser for at lære kunsten at smage whisky. Her er scenen, hvor en dum tømmermandsplaget kammerat drikker alt det vennerne har spyttet ud sigende og central. Gruppen væmmes behørigt. Den gryende sanseligt-æstetiske dannelse om jeg så må sige står overfor den der ikke er vakt. Der er krop i whiskysmagningen.
I øvrigt: ”Angels´ Share” er den del af alkoholen der fordamper under processen frem mod den ædle drik. Den alkohol er billedlig talt for englene. Med tungen lige i munden kunne man måske sige, at denne film er det der går til i processen frem mod de store, ædle værker fra instruktørens hånd.
Der er intet ekstramateriale på DVD-en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.