På vej til en konference bliver Dave Buznik (Adam Sandler) placeret ved siden af en lettere sær mand ved navn Buddy Rydell (Jack Nicholson). Da Rydell hurtigt observerer Buzniks skjulte vrede, provokerer han ham til flere eksplosioner af vrede. Rydell er nemlig vredesterapeut, og han tvinger straks Buznik til behandling. Men hvem er den egentlige skurk? For snart begynder Rydell at vise en stor interesse for Buzniks kæreste, Linda (Marisa Tomei).
Ja, plottet er ikke meget mere indviklet end Waterboy, og humoren læner sig da også meget op af den periode af Adam Sandlers film (Big Daddy, Waterboy osv.) Desværre virker det hele som en rodet affære, og humoren er set gentagne gange før, så der er absolut intet nyt at hente her. For at sige det mildt, så kedede jeg mig i ekstremer under filmen. Der er kun 2 kvaliteter i filmen, Jack Nicholson og starten af filmen, og når man har indset at det går ned af bakke hele filmen igennem, og har regnet den åh-så-komplicerede slutning ud, ja så er der ikke mere ved den. Anger Management prøver og prøver, men den kommer ingen vegne.
Adam Sandler var ellers godt på vej op af det dybe hul han havde gravet. Med P.T. Andersons Punch-Drunk Love beviste Sandler at han kunne gøre sig i mere seriøse komedier, og selv med den mindre populære Little Nicky viste han at han stadig havde den humor han havde da han startede i branchen. Men i Anger Management fortsætter han så i Waterboy, Big Daddy og Mr. Deeds fodspor. En dårlig omgang sødsuppe. Gudbevares, der er intet galt med lidt amerikansk sentimentalisme, The Wedding Singer er et udmærket eksempel på dette, men Anger Management skyder ved siden af gang på gang.
Jack Nicholson er ligså gået fra at være fremragende, til mere svingende i hans filmvalg. The Evening Star, Blood & Wine, Anger Management og den seneste Something’s Gotta Give var ikke de klassikere han ellers har i sit bagkatalog. Han spiller ikke rollen dårligt, men ved en så dårligt skrevet/produceret/instrueret film som denne, er det ikke nok at have en skuespiller med, der kan sit kram. Mit gæt er at Sandler og Nicholson har hooket up, og besluttet sig for at lave en film sammen, og resultatet kunne så ikke blive meget dårligere.
Peter Segal er instuktøren, vi har før set ham instruere fremragende film som Høj Pistolføring 33 1/3, Tommy Boy og The Nutty Professor 2… ahem. Den næste Sandler-film 50 First Dates er da også en af hans, og det tyder jo ikke alt for godt. Men man kan ikke bebrejde manden hele skandalen, for de fleste af de vittigheder der ikke fungerer er uden tvivl manuskriptforfatteren og Adam Sandlers skyld.
Jeg vil hermed anbefale at se nogle af de gamle Adam Sandler film eller Punch-Drunk Love i stedet, for de har i det mindste mere end 2 kvaliteter ved dem. Alt jeg kan sige om denne film er, det er bare ikke godt nok.
Ekstramaterialet:
Et ukrediteret kommentarspor, der ikke fortæller særligt meget. 2 udemærkede featurettes, om end ikke lovligt korte nok. Et par slettede scener, man ikke kan forstå de slettede fra filmen, for de kører i præcis samme spor som resten af filmen, man kunne ligeså godt have slettet nogle mindre interessante scener. En sjov lille quiz er der også med, og et fornøjeligt Gag Reel samt en trailer. Tja, ekstramaterialet fejler intet, så 4/6 stjerner herfra.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.