Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Allerede 2 minutter inde i filmen tager Annies lærer sig til hovedet og kigger fortvivlet ned i gulvet. Jeg havde det på nøjagtig samme måde, for alle mine bange anelser stod nærmest allerede i kø. Den allerstørste er velsagtens at jeg ikke fatter hvad det er musical-genren skal gøre godt for i det hele taget? I min optik er det en omgang fastelavnsfest på teatret med så dårligt et manuskript, at det er nødvendigt at begynde at synge spontant undervejs for at få lortet til at vare mere end en time. At man så skal belemres med den slags på filmens hjemmebane, er mig en endnu større gåde, og så oven i købet med noget som ikke kan bestemme sig for, om den er en genindspilning eller en opdateret version.
Lad det være sagt med det samme: Annie og jeg blev ikke gode venner. Mine korslagte arme fra start kunne efter 2 timers ligegyldigt fjolleri og elendige musikalske indslag, vel have stået model til en fremtidig udgave af en effektiv spænetrøje. Annie, nu i mørk udgave, leveret af den Hushpuppy-fremragende Quvenzhané Wallis, starter en præsentation om Franklin Roosevelt med at bede sine klassekammerater om at hamre i takt på deres skoleborde og rytmisk udbryde lyden: Gøøøør, gøøøør gøøøør… Eller noget i den stil. Herfra var det bare ned af bakke. Så kommer vi til tonerne af Hard-Knock Life sangen, som uhhh så moderne akkompagneres af dyttende biler og cyklernes ringeklokker. Det er simpelthen tåkrummende pinligt. Gad vide hvad der har fået navne som Jamie Foxx og Cameron Diaz til at takke ja til dette håbløse projekt? Når man har et manuskript med kodeord som fattigdom til rigdom, håb om kærlighed og ønsket om at tilhøre en familie, så kunne man have håbet på langt mere finesse. Udførelsen her vækker ingen følelser andet end surmuleri over små 120 spildte minutter! Hvis man kunne tænke sig at opleve miseren i sin absolutte værste forfatning, så prøv at slå dansk tale til…
Annie-filmen forsøger sig på lige lovlig kæk vis at snige nogle grin ind undervejs, men det klinger lige så hult som bunden af en udtømt brønd. Cameron Diaz’ forsørgerrolle, som udelukkende består i at svine Annie til i det daglige, og modtage tilskud for at have hende boende, er så hæslig at det halve kunne være nok. Tilmed er karakteren træt af at være blevet smidt ud af bandet C + C Music Factory, og hvorfor disse hæderkronede gamle helte skal ydmyges i denne sammenhæng, er mig en gåde. Der uddeles desuden også en lignende kindhest til Hootie And The Blowfish og George Clooney. Alt dette bræk er fyret af på under et kvarter. Så er der også kun 7 kvarter tilbage… Suk!
Og så er der ellers dømt lommelygte-playback. Stakkels de skuespillere som ikke har en tone i livet. Hvem husker ikke Pierce Brosnan og Meryl Streep i Mamma Mia? I Annie er der heller ikke meget at hente rent sangteknisk, på trods af at man forsøger koreografisk at puste tingene op til pompøse dimensioner. Mens der bliver sunget solo på skift på børnehjemmet og klappet en klappeleg som alle lige pludselig bare kan(!?!?), så tager den ældste pige på værelset en pude over hovedet i ren frustration. Jeg kunne i det mindste tage lyden fra… Sådan som pigerne koster rundt og synkron-danser, er mere urealistisk en hele Ringenes Herre-universet. Jeg tror chancen for at Gollum findes i virkeligheden, er større end at Annie og hendes slæng findes!
Sådan her kunne man blive ved, men jeg skal skåne jer for mere. Annie er en tynd kop te uden nerve, men til gengæld søbet ind i dårlige sange og kedelige figurer. Et fuldkomment urealistisk pot-pourri som ikke giver svaret på, hvorfor Annie skulle have en såkaldt re-run anno 2014. Er der slet ikke noget godt i filmen så? Jo, der er en sød hund med som ikke gør nogen fortræd.
Disken er spækket med ekstramateriale som spænder lige fra kiksede fraklip, 5 sing-along sange og diverse fotos til en dag på sættet med Quvenzhané og en trivia. Hele 13 tilvalg kan du gøre dig, men det fristede ikke denne signatur, som havde svært ved at holde de obligatoriske 2 timer ud. Annie dumper med et brag!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
