Skriv en kommentar
Michael Stone (David Thewlis har lagt stemme til), en midaldrende mand er på vej i fly til Cincinnati for at holde foredrag. Til daglig bor han i Los Angeles med kone og en søn. Hans bog ”How may I help You Help Them” er et hit i mange store servicevirksomheder, som har fokus på mersalg og konstant optimering af processer. I servicebranchen er han en helt, en slags gud for direktørerne, mellemlederne og servicemedarbejderne.
Allerede i flyet er vi ’inde’ i Stones hoved. Hans indre stemme læser igen og igen et gammelt kærestebrev. Han tager piller for at kunne fokusere og bevare roen. I Lufthavnen tager han små headphones på for at lukke støjen og de andre menneskers stemmer ude. Vi bliver sammen med musikken lukket ind i hans verden.
Vi følger og ser to sider af Stone. I begyndelsen er han afbalanceret, har stor integritet, velformuleret og udstråler indre ro blandet med en arrogance, hvor han tydeligvis føler sig hævet over andre som taxi-chaufføren, der small-talker. Han har sine vanlige rutiner, når han tjekker ind på hotellerne i en luksus suite. Af pligt ringer han til familien på niveau med en arbejdsopgave, der skal løses. Han føler ingen samhørighed med, og konen og ham har absolut intet at sige til hinanden andet end tomme sætninger. Han forsøger at genoplive en forbindelse til en kæreste, som han ikke har set i 11 år. Hun hedder Bella og lider abnormt meget af mindreværdskomplekser. Det ender ikke med det han ønsker, så hun forlader ham ligesom han forlod hende pludseligt for 11 år siden.
Han falder for Lisa, en sælger fra kagefirmaet Akron. Lisa lider ligesom Bella af mindreværdskomplekser. Stone drager fordel af dette og bilder sig selv og Lisa ind, at hun måske er hans livs kærlighed. Næste morgen da de vågner begynder det at køre i ring for ham. Kvinderne han involverer sig i bliver én og samme person, Bella, Lisa. Hans familie kalder han for ’udenomsfyld’, som ikke betyder noget for ham. Han spørger sin kone, da han kommer hjem, hvem hun er og hvem han er?
’Anomali’ betyder i en religionskontekst et mirakel. Med filmens titel ”Anomalisa” giver instruktøren Charlie Kaufmann flere betydningslag. Filmen handler om en midaldrende mands fald fra gudestatus til tomhed, ensomhed. Et andet lag titlen får frem er, at anomali egentlig er normalitet – at mennesket kæmper med at knytte sig og oprigtigt føle samhørighed. Filmen sætter på yderst fornem vis spørgsmålstegn ved, hvor komplekse menneskelige relationer og nære følelser kan være. Med figuren Stone viser Kaufman, at vores hovedperson nærmest opfatter, at de mennesker han omgiver sig med, at det er deres pligt at udfylde hans tomrum. Stone tager grusomt fejl. Derfor begynder han at ’tabe sit ansigt’, som han må samle op og er tvunget til at fortsætte. Han tvivler på hvem de andre er, og hvem han selv er.
På den visuelle side er stop-motion filmen med til at fremhæve de psykologiske stemninger og Stones indre stemme, som ikke passer med virkeligheden. De visuelle effekter dvæler uden at være patetiske ved menneskets usikkerhed, fortabthed blandt store og små menneskemængder.
