Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Antichrist” handler om et par, der på tragisk vis mister deres lille søn Nick. Konen, spillet af Charlotte Gainsbourg, reagere voldsomt på tabet af sønnen, og da manden, spillet af Willem Dafoe, er terapeut bliver det hans projekt at få hendes tilbage til tilværelsen. Som del af denne proces tager de til parrets fritidshus Eden, der ligger langt ude i skoven. Her skal hun konfrontere sin frygt, men tingene udvikler sig i en drastisk retning, og hun vender sine aggressioner mod manden.
Dette kunne lyde som omtalen af en mainstream film, men det medrivende ved ”Antichrist” er, at den kan ses ud fra flere forskellige niveauer. På et niveau er det en film om at bearbejde sorg, men samtidig en film, det kan tolkes ud fra et symbolsk niveau. Filmen har mange referencer til biblen, det er f.eks. ikke tilfældigt at huset hedder Eden. Seksualitet spiller ligeledes en vigtig rolle. Sønnen dør, da han falder ud af et åbent vindue mens hvid sne daler. Han står dermed for det rene og uskyldige, modsat forældrene, der har sex mens han dør. Og uden at afslører for meget, bliver det også en central del af handlingen, at kvinden forsøger at løsrive sig seksuelt fra manden, muligvis pga. skyld?
”Antichrist” er en af de film, hvor jeg virkelig blev irriteret over, at have set kritikernes reaktion på filmen. I Cannes og blandt de øvrige anmeldere var meningerne delte, og der var nogle meget voldsomme reaktioner iblandt. Man vidste at dette ville være en ekstrem film, der ikke ville ligne noget man tidligere havde set. Og det er den stadig for mig, men jeg føler mig overbevidst om, at min reaktion havde været kraftigere, hvis jeg ikke var blevet indvilget i alverdens anmelderes holdning til filmen. Noget af det ekstreme aftog ligesom lidt, fordi jeg vidste det ville være der. Men uanset hvor meget man har hørt, kan jeg varmt anbefale den, som en helt anderledes film, der ikke ligner noget man tidligere har set. Den er interessant, fordi Lars von Trier benytter sig af så mange symbolske handlingselementer, der gør det til en film man skal tænke over efter man har set den. Det skal dog siges, at jeg til tider fik lidt for meget, f.eks. da der dukker talende dyr op i skoven og siger ”Kaos hersker”. Det er for mig Lars von Trier når der er skidt, men Trier når det er bedst, da ”Antichrist” indledes med den mest absurd smukke filmscener jeg nogensinde har set.
