Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Ringenes Herre: ...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

AntiTrust

1. juni 2001 af Jesper Rosenberg Antonsen

4 stjerner Skriv en kommentar

AntiTrust billede

Et ungt computergeni bliver lokket til det enorme softwarefirma. Der skal han hjælpe med at udvikle et helt nyt program, men han opdager hurtigt at alt ikke er som det bør være.

Milo (Ryan Phillippe) er et ungt computergeni. Han har lavet et lille computerfirma sammen med venne Teddy (Yee Jee Tso). En dag bliver Milo ringet op af ingen ringere end Gay Winston (Tim Robbins), der er ejer af det enorme software firma NURV (Never Underestimate Radical Vision). Winston vil have Milos hjælp til at udvikle et helt nyt kommunikationsprogram, der på én gang kan sammenkæde alle typer digitale kommunikationsmidler.

Milo er interesseret, men Teddy, der intet har til overs for store selskaber, ønsker ikke at skifte arbejde. Det ender således med at Milo som den eneste takker ja til Winstons tilbud. Milo flytter, sammen med kæresten Alice (Claire Forlani), til en helt anden verden i Seattle, hvor topsikkerhed og arbejdspres er en del af dagligdagen. Milo kommer ind i et arbejdsmiljø, der hovedsageligt består af unge stræbere, der alle ser op til Gay Winston, selv den unge smukke assistent Lisa (Rachael Leigh Cook), der skal lave brugerfladen til det nye program.

Milo bliver af Winston opfordret til med det samme at løse de problemer han støder på. Samtidig bliver han hele tiden præsenteret for nye løsninger, som han ikke lige kan gennemskue hvor kommer fra. En dag får Milo den sørgelige nyhed at Teddy er blevet brutalt myrdet, og lidt efter lidt går det op for Milo hvor alle løsningsforslagene kommer fra. Alt fører tilbage til Gay Winston…

Og så vil jeg ikke afsløre mere af komplottet i denne udmærkede film. Det er nemlig et meget indviklet net man skal gennemskue for at finde ud af hvem man kan stole på og hvem man ikke kan, og det synes jeg næsten du selv skal have lov til at se om du kan.

Ryan Phillippe viser endnu engang at han er en stor skuespiller. Han har efterhånden været med i næsten 20 film, og han bliver bare bedre og bedre. Og i ”AntiTrust” spiller han Milo, det unge computergeni der bliver kastet ind i det store spil om softwaremillionerne. Han spiller meget overbevisende, og yder en stor præstation. Det er dejligt at se hans rolle ændre sig efterhånden som han finder ud af hvor indviklet et net han er ved at blive fanget i.

Hans kæreste spilles af Claire Forlani. Hun leverer en middel indsats, som jeg egentlig ikke vil kommentere nærmere. Derimod vil jeg fremhæve Rachael Leigh Cook, som spiller Lisa. Hun mestrer denne rolle helt perfekt. Hun spiller meget overbevisende og troværdig. Samtidig har hun et fantastisk samspil med Ryan Phillippe. Hun spiller en lidt mere mystisk person end Claire Forlani gør, og det er bestemt med til at få Rachaels indsats til at være den man ligger mærke til.

Tim Robbins er jeg selvfølgelig også nødt til at nævne her. Han spiller Gay Winston, og det gør han suverænt. At se hvordan han kan ændre personlighed fra det ene øjeblik til det andet er fantastisk. Han passer perfekt til rollen, og han spiller meget overbevisende. Stor præstation af en stor skuespiller.

Instruktionen står Peter Howitt for – og han er sluppet godt fra det. Filmen viser tydeligt at Peter Howitt er en mand med sans for detaljerne. Han debuterede i øvrigt som instruktør med filmen ”Sliding Doors”, som jo var en stor publikumssucces.

AntiTrust er en god og underholdende film, som viser nogle elementer fra den hårde computerverden. Der er i filmen indlagt små hints til Microsoft og Bill Gates, og det er en herlig ting. At man tør tage disse emner op vidner også om et stort mod. Der er ingen tvivl om at branchen er en af de hårdeste vi har i dag, og derfor er det rart at se en film, som både viser hvor hård branchen er, samtidig med at man kan gøre lidt grin med den.

Jeg kan anbefale AntiTrust hvis du er til spændingsfilm, hvor komplottet ikke sådan lige er til at gennemskue. Filmen byder på mange gode scener, og er absolut et biografbesøg værd.

Titel: AntiTrust
Original Titel: AntiTrust
Premieredato: 1. juni 2001
Instruktør: Peter Howitt
Skuespillere: Ryan Phillippe, Rachael Leigh Cook, Claire Forlani, Tim Robbins, Douglas McFerran, Richard Roundtree, Tygh Runyan, Yee Jee Tso, Nate Dushko, Ned Bellamy
Spilletid: 104 min.
Selskab: Hyde Park Entertainment, Industry Entertainment, MGM, 2001
Genre: Action
Link: http://www.antitrustthemovie.com/
Winston (Tim Robbins) og Milo (Ryan Phillippe) ser hinanden an.
Winston (Tim Robbins) og Milo (Ryan Phillippe) ser hinanden an.
Milo og Alice (Claire Forlani) i en mindre diskussion.
Milo og Alice (Claire Forlani) i en mindre diskussion.
Milo & Lisa (Rachael Leigh Cook) arbejder godr sammen.
Milo & Lisa (Rachael Leigh Cook) arbejder godr sammen.


banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...