Skriv en kommentar
Den netop pensionerede rigmand Erik Svensson (Jens Okking) får pludselig besked om, at han har fået en datter – for 26 år siden. Sammen med sin nyerhvervede privatchauffør, bedemanden Anders (Peter Gantzler), som han mødt i forbindelse med sin kones død, sætter han kursen mod Hirtshals, for at undersøge om pigen Heidi (Susanne Juhasz) bærer samme DNA-koder som ham.
Gør hun det, er hun hans tvungne arving, hvilket giver hende eneretten til arven af hans bankkonto indeholdende små 50 millioner kr. Dermed går kontrakten med Svenssons elskerinde Helene (Ann Eleonora Jørgensen) i vasken, og så kan han kysse det økonomisk sikrede søde liv under sydens palmer med sin unge, smukke kæreste farvel.
På rejsen mod datteren i det jyske viser det sig hurtigt, at Svensson og Anders er hinandens modsætninger. Erik er en stor-i-slaget levemand med løstsiddende checks og høj livsstil. ”Penge er et redskab, jeg ikke er bange for at bruge”, siger han, mens Anders beklager sig over, at Svensson giver ham for meget i løn!
Den lavmælte og kejtede Anders, der pligtopfyldende driver en bedemandsforretning sammen med sin mor, smider et par af sine mange hæmninger undervejs. Han fulder sig sammen med Svensson, får nyt smart tøj – og lærer et og andet om kærlighed og om at leve sit eget liv.
Også Svensson reviderer sit livssyn. Verdensmandens ukuelige arrogance og egoisme smuldrer lige så langsomt, og hans nyfundne ”familie” giver ham en hidtil ukendt pengefri glæde. Alt imens Svensson bliver mere og mere overbevist om, at
Heidi er hans datter, knytter han sig til sin nyfundne familie, og elskerinden må vente i det nyindkøbte hus i Spanien.
Filmens titel henviser egentlig til en buddhistisk uløselig filosofigåde, men her betyder det at klappe med én hånd altså også at overkomme det umulige eller opdage sider af sig selv, man ikke anede eksisterede.
”At klappe med een hånd” er en fremragende, nede-på-jorden og varm film, hvor der også er masser at grine af. Atmosfæren minder meget om den, man finder i Lone Scherfigs ”Italiensk for begyndere”, og ligesom den indeholder filmen også et godt, menneskeligt budskab og nogle gode menneskeskildringer.
Peter Gantzler får endnu engang lejlighed til at vise, at han til fulde mestrer rollen som den lidt forsagte og kejtede mand, og Jens Okking er intet mindre end fantastisk i rollen som Erik Svensson. Det morsomme og til tider alvorlige samspil med Peter Gantzler synes at gå op i en højere enhed.
Fremhæves må også debutanten Susanne Juhasz, der spiller Svenssons formodede datter på sød og naturlig vis og med uimodståelig jysk dialekt.
Skal man fremhæve noget negativt ved filmen, må det være de billige og platte grin, det er hensigten at bøsser- og lesbiske festivalen, der afholdes i byen under Anders’ og Eriks’ besøg, skal fremkalde. Det falder lidt til jorden, men bortset fra det er ”At klappe med een hånd” helt klart en anbefalelsesværdig film.
