Skriv en kommentar
Superagenten Austin Powers (Mike Myers) har endelig fået ramt på sin ærkefjende Dr. Evil (Mike Myers,) derfor tager han livet meget afslappende. Men en dag hvor han skal adles af dronningen, bliver hans far, Nigel Powers (Michael Caine), bortført af en ny superskurk ved navn Goldmember (Mike Myers.) Austin indgår en pagt med Dr. Evil, og erfarer at Goldmember har taget Nigel tilbage til 1975. Her møder Austin en gammel flamme, Foxxy Cleopatra (Beyoncé Knowles,) og sammen forsøger de at stoppe Goldmember, som siden slår sig sammen med Dr. Evil.
Goldmember er den tredje film i serien af Austin Powers film, og den er lavet af stort set præcist de samme mennesker som de to forrige. Den første Austin Powers charmerede sig ind i det amerikanske publikums hjerter, og to’eren fik en enorm succes jorden rundt. Så det var lidt af en selvfølge at Mike Myers besluttede sig for at skrive en tre’er. Som med de fleste Mike Myers fortsættelser, lider denne af lidt for meget repetition. Filmen genbruger mange af de jokes der var skrevet til de to forrige. Heldigvis lider den ikke for meget af dette, for der er en masse nyt at hente. Mike Myers er en af de få mennesker der kan få det ekstremt platte til at virke ekstremt morsomt, og det klarer han også fint i Goldmember.
Instruktøren hedder Jay Roach, han har selvfølgelig også instrueret de to sidste Austin Powers film, Mystery Alaska og Meet The Parents (hvilket han er i gang med en fortsættelse til.) Hans instruktion passer perfekt til Myers’ manuskript, han fremhæver farver, overdriver klicheer og giver filmen det hippie-agtige look Myers går efter. Roach gør dog intet forbløffende intellektuelt, men Goldmember er jo heller ikke andet end en humordreven komedie. Karaktererne er en-dimensionelle, humoren er uden pointe og moralen er tvivlsom. Dette er ikke Roach’s film, det er Myers’.
Mike Myers spiller hele 4 roller i Goldmember, og siden han har skrevet personerne selv, burde man ikke kunne fejle ham. Austin Powers bliver igen spillet ulækkert og charmerende, Dr. Evil er stadig filmenes sjoveste person, Fat Bastard var ikke sjov i nogen af filmene (heller ikke denne) og den nye person, Goldmember er kedelig. Mike Myers håndterer dog alle rollerne fint. Michael Caine giver filmen et helt nyt pust. Han er måske selv mere Austin end Austin, og er en dejlig addition til filmen. Austin Powers filmene er også kendt (ligesom James Bond filmene) for de sexede kvinder, og den nye er Beyoncé Knowles fra Destiny’s Child. Som de fleste popstjerner der bliver til filmstjerner, skulle man tro at hun slet ikke kunne spille. Men hun klarer det faktisk ganske godt. Hun har humoren i orden, og svinger ganske godt med Myers. Hendes person, såvel som skuespil, minder meget om Pam Grier’s film fra 70’erne. Også Verne Troyer (Mini-Me) bidrager med klasse og humor, han får enddog lov til at være en Mini-Austin denne gang. Til sidst skal det også nævnes at Fred Savage fra ”Mine Glade 60’ere” er hoppet med på vognen. Selv om han bare er sig selv, er det da meget sjovt at se ham tilbage i Hollywood.
Den første Austin Powers var charmerende, og sjov på en ny og forfriskende måde. Den anden smed charmen af sig, og forsøgte sig på den ulækre humor i stedet. Den nye forsøger så at kombinere de to, og det er ikke helt forgæves. Faktisk vil jeg mene den er langt bedre end to’eren, men den når stadig ikke helt op på originalen. Der er et par gæstestjerner med i filmen, og de er ikke helt ukendte. Den måde de bliver introduceret gør hele filmen det værd at se. Desuden er der flere af Myers’ fantastiske jokes, men desværre også for mange af de gamle. Goldmember er god for et billigt grin, men det er også det. Men blandt de hjernedøde komedier Hollywood konstant spytter ud, er dette den bedste i år. Jeg anbefaler den til tilhængere af de to sidste, men jeg tror næppe den vil skaffe flere fans til serien.
