Skriv en kommentar
En excentrisk og kuleskør kunsthandler Mézeray (De Funés) bliver forhippet på at flå huden af den tidligere legionær Legrain (Gabin), da han ser en ægte Modigliani tatoveret på ryggen af ham. Uden Legrains samtykke indgår Mézeray en millionhandel med to amerikanske kunstsamlere, som gerne vil have kunstværket med til USA.
Mézeray har en klar idé om, at et mindre indgreb på en særlig klinik kan afmontere kunst og hud, som herefter kan indrammes og udstilles. Amerikanerne kræver Legrains underskrift før handelen kan blive afsluttet. Det er nu op til Mézeray at få Legrain til at skrive under inden amerikanerne mister interessen.
Og det er sådan set, hvad filmen handler om. Legrain indvilliger i at sælge værket, hvis Mézeray til gengæld restaurerer hans idylliske landsted. Det viser sig dog at være et slot da Legrain i virkeligheden er Grev Montignac. Det bliver nu et kapløb mod tiden for Mézeray.
Der er fuld knald på replikken og temperamentet når to af fransk films store ikoner mødes i denne fjollede farce. De er hinandens diametrale modsætningerne i filmen, men finder efter flere prøvelser ud af, at mødes et sted midt imellem. De Funés sædvanlige iltre facon, som nærmest var hans trademark, passer fint til den travle og pengegriske Mézeray. Mens Gabin med stor overbevisning spiller en lettere virkelighedsfjern gammel tosse, som aldrig rigtig har sluppet sin tid i militæret.
Der er dog ikke meget mere at komme efter i karaktererne. Personskildringen er ligeså overfladisk og ufokuseret som selve plottet. Den røde tråd mangler, hvilket gør at filmen stagnerer og egentlig ikke kommer nogen vegne. Der bliver brugt meget krudt på enkeltstående gags og meget lidt på handlingsforløbet, og det sætter nærmest filmen i stå flere steder.
´Av – min ryg!´ er det glade vanvid. Komikken i filmen er meget tidstypisk. Det er overdreven slapstick, som vi bedst kender det fra blandt andet Blake Edwards ´Pink Panther´ film og til dels danske ´Olsen Banden´. Det bliver hurtigt trættende i ´Av – min ryg!´ og hører tydeligvis en anden tid til. De rent kosmetiske detaljer i filmen er dog på sin vis charmerende. Både interiør, kostumer og farver emmer af tresserstemning, og særlig soundtracket rammer meget fint tidens trend, med sin Herp Albert-agtige munterhed og semieksotiske lystspilstoner.
Og midt i de mange gags og den letbenede underholdning sniger sig et par kommentarer til samtidens (68´ernes) raceproblematik ind. Det virker dog lidt pudsigt og malplaceret i denne kontekst set med nutidens briller på.
´Av – min ryg!´ er letbenet og desværre lidt for løs i strukturen. Den nærmer sig på ingen måder DeFunés klassikere som ´Undskyld vi flygter´ og ´Det rabler for Rabbi Jacob´, som klart viser komikeren når han var bedst. Her er ´Av – min ryg!´ blot en parentes.
Ekstramateriale: Slideshow, trailershow, bio- og filmografi.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
