Skriv en kommentar
Jeg er stadig overrasket over hvor fantastisk Josh Whedon præsterede at sætte den første The Avengers (2012) sammen. Og med så positiv en overraskelse fra den første film sætter det forventningsniveauet endnu højere for efterfølgeren.
På grund af hele måden Marvels filmunivers er, er filmen mere en direkte fortsættelse til ting der skete i Iron Man 3 (2013) og Captain America: Winter Soldier (2014) end til The Avengers (2012). Der bliver samlet op på hele Iron Mans hær af automatiserede dragter, såvel som noget af mistroen som Hydra situationen fra Captain America har sat igang. Men det vigtigste element i den nye film er skurken, Ultron. Han er ikke verdens mest komplekse skurk, mest bare en stor robot der vil ødelægge verden, men James Spaders stemme gør sit absolut bedste for at gøre ham hypnotiserende at lytte til når han taler.
Der er lidt mange ligheder mellem denne og den første Avengers, såsom at skurken forsøger på at splitte holdet ved at manipulere folks sind, og hæren af generiske fjender til sidst. Men de nye elementer der er gør virkeligt meget for at holde fortællingen frisk. Der er en romance at arbejde med, lidt mere venskab mellem figurerne og mere fokus på hvilken rolle Black Widow og Hawkeye har for gruppen. Dertil kommer at Josh Whedon, som altid, er en mester til at skrive dialog. Filmen er fyldt med herlige småkommentarer der får det hele til at virke dynamisk og holder stemningen let på trods af dommedagstemaerne.
Narrativt er filmen klar hele vejen, og hvad end der skal bruges af komplicerede elementer senere bliver introduceret på en fantastisk måde tidligere i filmen (gruppen af fulde Avengers der alle skal prøve at løfte Thors hammer er virkeligt sjovt). Dette, kombineret med humoren og energien, der driver aktionscenerne igennem det hele, får filmen til at gå hurtigt på trods af sin næsten 2½ timers spilletid.
Der er ingen tvivl om, at filmen er bedre, hvis man har ladet sig opsluge at det komplekse puslespil som Marvel efterhånden har lavet med sine film. Men jeg tror ikke, at filmen som en helhed er svær at følge med i, selv hvis man er nytilkommer. Og visuelt er filmen et festfyrværkeri. Den er tung på computer effekter, men det føles passende siden det gennemsyrer hele filmen. Men selve actionscenerne er klare, og ofte lange og opfindsomme. Der er noget herligt over hvor klart et overblik man har over begivenhederne det meste af tiden, og det gør det kun endnu mere imponerende når man overvejer alle de forskellige elementer der skal holdes styr på.
Filmen ligger naturligvis op til mere af hvad der skal ske i det store Marvel puslespil, men som enkeltstående film forstår den at introducere nye roller, bruge de eksisterende godt, og at have en sammenhængende, afsluttet, fortælling.
Hvis ikke jeg havde set The Avengers (2012), ville jeg sige at dette var et mesterværk indenfor action ensemble film. Som den står her er det bare en virkeligt god film der leverer på alt hvad der er blevet lovet inden. Fantastisk action, interessante roller der alle får tid til at skinne, og en skurk der, på trods af et lidt kedeligt mål, både er interessant og ærefrygtindgydende. Den passer perfekt som samlingspunkt for de forskellige enkeltstående Marvel film, og er måske endnu mere imponerende i den sammenhæng end originalen.
