24 års gæringstid har tilsyneladende været alt for meget for denne umådeligt sene fortsættelse til filmen der kickstartetede karrieren for en lille skuespiller ved navn Tom Hanks. For selvom Josh Cooke gør et hæderligt forsøg på at leverende en lignende, charmerende præstation, så er han det absolut eneste lyspunkt i denne humorfattige og alt for ivrige fortsættelse der er lavet direkte til DVD-markedet.
Cooke, der mest er kendt fra optrædender i diverse TV-serier er til gengæld også næsten lige så skævt tiltalende som Hanks var det for et kvart århundrede siden. Til gengæld arbejder alle ham i mod og det gælder både foran og bag kameraet. Den debuterende instruktør James Ryan viser ingen tegn på kontrol over hverken skuespillere, manuskript, individuelle scener eller dramatisk fremdrift. Scener der uden tvivl har set sjove ud på papiret er ikke blevet det på skærmen, men det lader ikke til at nogen har opdaget det.
Historien har absolut ingenting med sin forgænger at gøre, ud over at den roterer om en polterabend og hele det amerikanske bryllups-dilemma. Cooke spiller Ron, en ung fyr der efter kun et par måneders parforhold har besluttet sig for at fri til sin udkårne. Hendes svigerbror frygter at Ron rykker ind på hans egne muligheder for at overtage familieforetagendet, så han ser sig nødsaget til at tage skurke-kraven på og lede Ron i fristelse. Denne svigerbrors-skurk leveres i en af de mindst overbevisende præstationer jeg kan komme i tanke om af Warren Christie. Magen til uengageret skuespil og total fejlcasting skal man lede længe efter.
At Christie leverer filmens bundpræstation siger i øvrigt ikke så lidt, for han er oppe i mod alverdens tåbeligheder i form af Rons tre venner, der hver i sær forsøger at kopiere en kendt komiker og hver i sær fejler i pinlig grad. Oven i det kommer masser af overraskende grimme kvinder der traditionen tro smider tøjet i mere eller mindre umotiverede scener.
I alt bliver det til en eller to scener der næsten er morsomme, men overordnet er der virkelig ikke meget at komme efter. Da den kommende fru Ron pludselig også skal på polterabend og vi skal udsættes for homoseksuelle, mandlige strippere, sexoholiker-topmøder og læderklædte biker-bøsser, så er vi efterhånden alt for langt ude. Alle prøver alt for meget og dømmekræften, der skulle sortere det sjove fra det kiksede, har på ingen måde været til stede.
Det ses tydeligt i bonusmaterialet der ud over et overflødigt kommentarspor og to intetsigende featurettes indeholder masser af bonusscener og alt for mange fraklip. De fraklippede scener er hverken mere eller mindre morsomme end de der er i filmen og ikke engang fraklippene er morsomme. Det siger altså en del om den færdige film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.