Skriv en kommentar
I December 1944 nærmer den amerikanske invasion af det japansk besatte Filipinerne sig.
Tre kommando soldater (Jimmie Rodgers, Jack Nicholson og John Hackett) går i land på øen Luzon for at recognosere og indsamle efterretninger, inden den egentlige invasion. Kommandosoldaternes tilstedeværelse forbliver dog ingen hemmelighed og de japanske magthavere tager filipinske skolebørn som gidsler, for at få befolkningen til at udlevere amerikanerne. Soldaterne er nu fanget i opgøret mellem japanerne og den lokale modstandskamp. Samtidig mister de deres radio og er fuldstændig overladt til dem selv, midt i et kaos af rivaliserende modstandsgrupper og den japanske overmagt.
Det er en af unge Jack Nicholsons første roller og man aner allerede den skuespiller han vil blive til, med ulvegrinet og ironien lysende ud af ham. Jack Nicholson er klart den mest dominerende skuespiller i filmen men Conrad Maga og Jimmie Rodgers er også værd at lægge mærke til. Rodgers mest som en kuriøsitet fordi sangeren faktisk ligner en rock’n roll sanger der har forvildet sig væk fra scenen og midt ind i WWII. Rodgers finansierede en del af filmen, men selvom det sikkert købte ham rollen så bør det siges at han faktisk gør det okay som den clean cut amerikanske GI med samvittighedsnag.
Modstandslederen Paco, spillet af Maga, repræsenterer det gode menneske forvandlet af krigens rædsler. Han er kold og beregnende men var oprindelig en godhjertet skolelærer. Den bitterhed gør ham lidt uberegnelig og til en spændende karakter.
Back Door to Hell har en klar anti-krigs holdning og balancerer emner som tortur, Geneve-konventionen og det at se fjenden som et menneske, ikke bare fjenden. Instruktør Monte Hellman ville helt klart noget med filmen, som også har et ganske godt kamera arbejde. Desværre drukner det meste i et middelmådigt manuskript og et meget lavt budget. Skuespil har der heller ikke været den store tid til så kun Jack Nicholson præsterer noget der minder om det. Det skal dog siges at filmen blev lavet on location på Filipinerne. Det giver sammen med de mange ”news real” filmklip Back Door to Hell en meget autentisk stemning.
Slev med nogle enkelte interessante scener må jeg dog, som anmelderne i 1964, give Back Door to Hell den lunkne karakter af 2 stjerner ud af 6 mulige.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
On Air Video.
