Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Ballers - Sæson 3

9. februar 2018 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Ballers - Sæson 3 billede

Underholdningen er fortsat i hus, imens “Ballers” begynder at træde vande.

Der er ingen tvivl om, at “Ballers” til evig og altid vil blive sammenlignet med “Entourage”. Begge er HBO-serier, begge har mange af de samme mennesker bag kameraet, begge befinder sig i den samme gråzone mellem drama og komedie og begge omhandler menneskerne der trækker i trådene bag underholdning. Her er filmbranchen blot udskiftet med sportsbranchen, og mange af de samme temaer følger med. “Ballers” har dog indtil nu været sin egen i kraft af karaktererne, men nu når man har lært dem alle godt at kende, er de begyndt at falde ind i de samme stereotypiske båse, som dem man fandt i “Entourage”. Ja, sammenligningerne er mange, og med sin tredje sæson, vil “Ballers” stadig ikke komme ud af skyggen på sin inspirationskilde. Spøjst nok gør den præcis det modsatte.

Selvom Dwayne Johnson spiller hovedpersonen Spencer, er det ofte bipersoner der skaber plottet. Denne gang er der dog en større fokus på Spencer end før, hvilket er en ganske fornuftig udvikling og et godt tiltag. Måske er Spencer ikke hamrende spændende på papiret, men Johnsons karisma er mere end rigeligt til at redde karakteren. Denne gang bevæger han sig ind i rollen som forælder. Temaet bliver slet ikke udforsket godt nok, og der bliver egentlig ikke bragt noget nyt på bordet, men Johnson redder selv de mest trivielle og klichefyldte øjeblikke på samme måde, som han sørgede for at “San Andreas” på trods af sin elendighed var seværdig.

Heller ikke Vernons (spillet af Donovan W. Carter) karakterark bliver udnyttet godt nok. Han bliver involveret i et cannabis-foretagende, hvilket sikrer underholdningen såvel som et par solide grin, men temaet bliver aldrig mere end et overfladisk humoristisk indslag. Tredje sæson af “Ballers” fortsætter derfor i samme spor som de foregående sæsoner. Den finder aldrig rigtigt sine egne ben at gå og stå på, og nu er vi så langt inde i serien, at jeg betvivler, at det nogensinde kommer til at ske. Det er ærgerligt, for der er masser af gode intentioner bag.

Billede & Lyd - 5/6

Looket og kvaliteten fra de tidligere sæsoner er velholdt igennem tredje sæson, hvor billedet udstråler en naturlig varme og en gullig tone. Billedet er skarpt med kun små udfald i kvalitet, som de færreste vil bemærke. Lyden kommer godt omkring i højtalerne, og de mange sange har en god basfyldt dybde, der aldrig drukner dialogen i støj.

Ekstramateriale - 2/6

Endnu engang består ekstramaterialet kun af et par “Inside the episodes” på udvalgte episoder. Det er såmænd ganske underholdende og til tider endda informativt, men der er ingen tid til fordybelse, og efterlader alt for meget til fantasien.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: Ballers - Sæson 3
Original Titel: Ballers - Season 3
Premieredato: 14. december 2017
Instruktør: Julian Farnio, David Katzenberg
Skuespillere: Dwayne Johnson, John David Washington, Omar Benson Miller, Donovan W, Carter
Spilletid: 296 min.
Selskab: Closest to the Hole Productions Film 44 Leverage Management Seven Bucks Productions, 2017
Genre: Drama , Humor


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...