Antonio Banderas løber igennem en regn af kugler i slowmotion, imens sparker Lucy Lui iført sit sorte catsuit så tænderne flyver, og samtidig vokser flammerne fra flere gevaldige eksplosioner sig større og større. Og sådan fortsætter det i store træk. Den ene actionsekvens afløser den anden med en sådan fart, at instruktøren næsten glemmer at få presset en handling ind imellem wham-bam og kapow!
Men en om end spinkel og lidt usammenhængende handling bliver det da til. Antonio Banderas spiller den tidligere FBI-agent og enkemand Ecks, der pludselig erfarer, at hans kone Vinn (Talisa Soto) er i live. Både Ecks og Vinn er blevet narret til at tro, at hinanden er døde ved en iscenesat bileksplosion for 7-8 år siden. Ecks er selvfølgelig ivrig efter at blive genforenet med sin kone, derfor indvilliger han i FBI’s betingelser for at se hende.
Kravene er, at Ecks skal på en mission for at redde rigmanden Robert Gants’ (Gregg Henry) søn, der af uvisse grunde er blevet kidnappet af den onde DIA-agent Sever (Lucy Liu). Robert Gants kone og mor til den kidnappede søn er tilfældigvis Ecks’ eks-kone, og dermed kommer den personlige interesse ind i billedet.
Og så går den vilde skattejagt ellers. I første omgang er Ecks og Server modstandere, indtil de finder ud af, at de har en fælles interesse, nemlig at gøre det af med Gant, der har frarøvet dem henholdsvis kone og barn. Da både Ecks og Sever er nogle hårdtslående typer, beslutter de sig for at nå deres mål i fællesskab.
Det viser sig imidlertid, at Robert Gant ikke er den skurk, han udgiver sig for, og at Ecks’ kone gemmer på en stor hemmelighed.
Det er så selvfølgelig meningen, at situationen skal spidse til og blive spændende, men i virkeligheden bliver det bare mere og mere forvirrende og anstrengende at følge med. Der gøres ikke de store anstrengelser for at fortælle en egentlig historie, for det vigtigste er tilsyneladende at komme frem til action-bragene.
Filmen indeholder da også nogle ret overvældende og flotte actionscener, dyre skuespillere og er i det hele taget tydeligvis en dyr produktion. Derfor er det synd, at filmen ikke har meget andet end hjernedød action at byde på. Personerne bliver så lidt uddybet, at vi aldrig rigtig føler med hverken den erklærede enkemand Ecks eller med Sever, der i sin tid har mistet sin søn.
Desuden bruges slowmotion så overdrevet meget at det næsten får en komisk effekt. Ledsaget af et konstant pumpende techno-beat, og den overdramatiserede action er det simpelthen for meget af det gode. Det kræver rygrad og meget stærk kaffe for at holde øjnene åbne og fingrene fra fjernbetjeningens forward-knap. Blev der skruer lidt ned for tempoet og lidt op for plot og figurer ville det hele sikkert hænge meget bedre sammen.
På trods af et par flotte, anderledes stunts, de mange med garanti kostbare eksplosioner og et par pæne billeder her og der (bl.a. i et undervandsakvarium) får filmen kun en stjerne. Bare for at understrege, at ”less is more”.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.