Valget faldt på Christian Petzolds film Barbara, da den tyske komité (ud af otte film) skulle udvælge deres Oscar-bud anno 2013. Dermed læser du nu en anmeldelse af årets bedste tyske film - i hvert fald ifølge eksperterne syd for grænsen. Den røg dog som bekendt ikke med blandt de fem nominerede ved selve uddelingen, hvor vi herhjemme klarede netop den bedrift med En Kongelig Affære.
Historien om Barbara foregår i Østtyskland i 80'erne, før murens fald. Barbara er en ung læge som forflyttes til et hospital i en lille kystby. Forflytningen sker som straf for at hun har ansøgt om visum til Vesten. Hun har planer om at tage flugten i hendes søgen efter et bedre liv, men hun følges tæt af Stasi.
Lad det være sagt med det samme. Man skal virkelig arbejde sig igennem det stive miljø, det lukkede system og et drama baseret på kropssprog. Barbara står naturligvis som skærende kontrast hertil, og hendes menneskelige situation bliver spillet til perfektion af Nina Hoss. Det er den arbejdsomme læge som udfører et professionelt stykke arbejde, men som længes efter at kunne stikke af. Se det i hendes øjne. De er altid søgende, dystre og på jagt efter overblik, i tilfælde af at det rigtige øjeblik skal opstå.
Dertil kommer at man skal huske på den samtid som filmen skal foregå i. De kedelige vægge på hospitalet, de kluntede biler fra dengang og en kikset tøjstil. Ja, der er egentlig nok at falde i søvn over, men omvendt så bliver man slet ikke i tvivl om at tidslommen er ramt ret nøjagtigt. Selve historikken må man heller ikke undervurdere. Den har givetvis en ret afgørende faktor, og ikke mindst for tyskernes selvopfattelse. Nøjagtig som En Kongelig Affære har større betydning for os danskere, end den nødvendigvis har for andre folkeslag. Det kan være svært at beskue en udenlandsk film, når man ikke kan have de dertilhørende udebane-briller på. Barbara hjælper ikke med til den detalje, og kan ikke tilskrives kategorien for rasende spændende film. Derfor er det vigtigt at man anskuer den som en portrætfilm, om en kvindes kamp for at udleve sine drømme og om den søgen efter det grønne græs på den anden side, kan gå i opfyldelse.
Mit tip er at Barbara næppe når ud til det helt store brede publikum herhjemme, men for de sofistikerede der nyder en udenlandsk film med noget på hjerte og som er helt blottet for slagsmål, eksplosioner, rumvæsner, trylleri, onde ånder og biljagter. Den slags film er nemlig oftest dem som rammer hjertekulen mest. Men det kræver tålmodighed i dette tilfælde, og er man underholdningsnarkoman, så står man slet og ret af her efter 10 minutter. For at holde af denne tyske film, så er der kun én vej. Se den i ét hug, se den som en udviklingshistorie, se den for den fornemme hovedrollepræstation og se den som et historisk værk. Rådet er givet videre, og kunne jeg have spolet tiden tilbage med den viden jeg har nu, så kunne det måske være lykkes for mig. Barbara får tre stjerner.
Udgivelsen indeholder intet ekstra materiale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Midget Entertainment .