Rémy elsker livet. Han er historielærer på universitetet, men hans virkelige passion ligger i nydelsen af alt hvad der hedder vin, mad og kvinder. Desværre for Rémy bliver han ramt af en dødbringende sygdom, og pludselig er det tid til at sige farvel til det hele. Han indlægges på et overfyldt hospital.
Rémy har en søn, der er hans diamentrale modsætning. Han er rendyrket kapitalist og driver forretning og har ikke det store til overs for faderens dekandente livstil. Men sygdommen og den nært forestående død tvinger sønnen til at tage stilling, og han beslutter sig for at gøre faderens sidste dage mindeværdige.
Han skaffer Rémy et eneværelse på hospitalet, men frem for alt kontakter han alle faderens gamle venner og får dem til at komme og besøge den døende livsnyder.
Det bliver en række dage med samtaler om verden og livet i sin enkelhed, og forbudte stunder med vin, stoffer og kvinder.
Barbarenes invasion er intet mindre end en fremragnde film. Det er helt klart en film, hvis stærkeste side ligger i et bundsolidt manuskript og nogle skuespillere, der er bemærkelsesværdige. Ikke mindst skal både Rémy Girard som faderen og Stephane Roussau, der spiller den hjemvendte søn fremhæves for forunderligt arbejde og indlevelse i to stærke roller.
Filmen efterlader et dybt indtryk, og selv om filmen går sin stille gang uden hverken de store op eller nedture, er det en troværdige og imponerende skildring af generationer, der ikke forstår hinanden og ikke mindst er det et indblik i det at være menneske. Barbarenes invasion er den menneskelige sjæl vendt på vrangen. Det handler om svigt og tilgivelse, men først og fremmest om kærlighed - både til hinanden, familien og til selve livet.
Se den, og bliv betaget.
Filmen er instrueret af Denis Arcand, der bestemt hører til eliten af dramatiske instruktører.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.