Barbie. Kenergy. Barbenheimer. Barbie for President. Ja, der har været brugt mange udtryk og ord det sidste stykke tid, når det kommer til snakken om den nye Barbie film. Marketing holdet hos Warner Bros Studios har haft travlt de sidste par måneder, men de har nok også kunne sætte sig tilbage i deres arbejdsstole og følge med på nettet. Udviklingen af de mange memes, videoer, billeder og hvad der ellers ikke bliver fundet på, har spredt sig over hele nettet. Og det er særligt takket være en masse kreative fans derude. Jeg tror aldrig der har kørt så mange memes på nettet om en film – eller rettere sagt om to film. Barbie og Oppenheimer har begge premiere d. 20. juli, og det er nogle af de største film, som alle går og venter på i år. Folk har endda formået at skabe et nyt ord - ”Barbenheimer”. Men nu er Barbie endelig landet i biograferne, og vi kan sætte os til rette i biografsæderne.
Det er instruktøren Greta Gerwigs tredje film, siden hun gjorde sig kendt med filmen Lady Bird i 2017 og dernæst Little Women i 2019. Hun er blevet en af de mest populære instruktører i Hollywood, og jeg føler hun har lavet tonsvis af film, men listen er ikke så lang (endnu).
Når man sætter sig godt til rette i biografsædet for at se den nye Barbie film, hvad forventer man så helt præcist? De fleste jeg har snakket med, forventer en film med en muligvis flad og måske lidt underlig historie, men også en film der er fyldt med en masse pink, spræl, fest og underholdning. Når man skal se en film som Barbie, så tænker man nok ikke, at den kommer til at have en større betydning eller budskab. Her kan vi så takke Greta Gerwig for at overraske os alle sammen. Filmen kommer med et perfekt billede af, hvordan vores virkelige verden er, og hvordan Barbies perfekte verden er det, som vi alle ihærdigt prøver at opnå - specielt hos kvinderne.
Filmen handler om Barbie, og hendes rejse fra Barbieland og ind i den virkelige verden, som vi mennesker lever i. Barbie begynder at opleve, at hendes perfekte verden ikke er så perfekt mere. Hendes vand er koldt. Hun har dårlig ånde. Hendes mælk er sur. Og værst af alt – hun har fået flade fødder. Ken vælger at rejse med Barbie. Ryan Gosling beskrev fint i et interview: ”Behind every great Barbie there’s a Ken, who is totally fine with that. Ken is there to reflect Barbie’s greatness.”
På deres rejse sammen oplever de hvordan den virkelig verden er styret af primært mænd, og hvor Barbieland, som de kommer fra, er styret af kvinder. For Ken betyder det, at han får en masse selvtillid, fordi alle ser ham og respektere ham. Og for Barbie betyder det, at hun går fra at tro hun er en perfekt rollemodel og en der er elsket, til at hun ender i en livskrise. Hun tager tilbage til Barbieland, og har to mennesker med sig, Gloria og Sasha. Da hun kommer tilbage, finder hun ud af, at Barbieland har ændret sig, og det nu er Ken og mændene der styrer hele deres verden. Efter at Barbie har været lidt tid i sin livskrise, kommer Gloria (America Ferreras) med en hardcore og gennemførte tale. Den handler om, hvor hårdt det er at være et menneske og kvinde, og generelt det der med at leve op til alting. Barbie kommer op på sine ben igen, og er nu klar til at få styr på Barbieland igen.
Generelt set reflektere filmen over, hvordan nutidens samfund er i vores verden, og det bliver gjort på en utrolig smuk måde. Ja, nogle vil nok mene, at det er en feministisk film, men hvis man kender til Greta Gerwigs film, så vil man fornemme det er i den samme stil og tone, som hun viser i sine andre film. Det der virkelig satte sig i mig, var America Ferreras (Glorias) tale til Barbie. En tale der rammer spot on med alt det, som så mange af os går og stresser over nu til dags. Og senere i filmen fortæller Weird Barbie (Kate McKinnon), at det kan være ubehageligt at være et menneske.
Jeg forventede at jeg ville grine en masse undervejs i filmen, og det gjorde jeg bestemt også. Men til min store overraskelse, så græd jeg også en hel del. Og nogle gange græd og grinte jeg på samme tid. Jeg havde bestemt ikke forudset, at Barbie var en film, som der ville få tårerne frem i mig. Desuden har filmen en masse søde øjeblikke. Opfinderen af Barbie, Ruth Handler, har en datter ved navn Barbara Handler, som er 82 år. Barbara laver en cameo i filmen, hvor Barbie kigger på hende, og siger hun er smuk. Og selvom det er en kort scene, så er den utrolig rørende.
Margot Robbie er også perfekt som Barbie, men det er Ryan Goslings Ken, som får dig til at grine det meste af tiden. Hans Kenergy er højdepunktet flere steder i filmen. Særligt alle de gange han bliver såret af Barbie, og tager han hans solbriller på, for at skjule hans sårede følelser. Der var meget kritik i starten omkring at Gosling skulle spille Ken på grund af hans alder. Men han er den perfekte Ken, og han forstod tydeligvis Ken og hans personlighed, og det skærer igennem i filmen.
Det er en årets bedste film, som man skal inde og se i biografen sammen med en masse andre. Og det er en film, som der også godt kan tåle og blive set to eller flere gange i biografen. Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre.